Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 ARNE KINDAL
saaledes nu en større musikavdeling. I Berlin har der allerede i Here aar
virket et specielt musikbibliotek, »Die musikalische Volksbibliothek des
Berliner Tonkünstlervereins», som er aapent for utlaan en kort tid hver dag,
og som tar sigte paa at gi det store publikum anledning til at laane god
musik. I "Wien har man likeledes i længere tid drevet med utlaan av musik,
og i Paris blev der allerede i 1894 utlaant fra biblioteker over 80,000 bind
musicalia. Fra Kjøbenhavns kommunale biblioteker begyndte man for et
par åars tid siden med lignende utlaan, efter initiativ av bibliotekar J. Aarsbo,
og man har dernede følt sig overmaade opmuntret ved den store interesse,
dette nye led i virksomheten er blit møtt med av det laantagende publikum,
og de gunstige resultater, det tilsyneladende har frembragt.
Selvfølgelig har de amerikanske biblioteker med iver kastet sig over
denne nye virksomhetsgren og med vanlig energi og foretagsomhet faat den
drevet op til at bli av betydelig omfang og yde store resultater. Der er nu
en række biblioteker i fristaterne, som har egne utlaansavdelinger for musik,
saaledes St. Louis public library, New York public library, Newberry
library, Chicago, Washington, D. C. public library og Carnegie library,
Pittsburgh. Ja, enkelte av dem, som f. eks. folkebiblioteket i Washington,
er gaat saa vidt, at de ikke alene har laant ut noter og musikhistoriske
værker, men endog pianolaruller og fonografnumere. Saavidt jeg har
for-staat av de seneste beretninger, er man i Washington sluttet med dette sidste
utlaan, uten at jeg dog kjender grunden hertil, men det er vistnok etpar
biblioteker, som fremdeles fortsætter med det. Det vidner om, hvor store
anstrengelser man gjør i Amerika for at popularisere musiken. Om værdien
av et saadant utlaan av pianolaruller og fonografnumere kan det jo
imidlertid med føie være delte meninger.
Den største musikavdeling i noget bibliotek i Amerika findes i
Kongresbiblioteket i Washington. Det hadde sommeren 1912 ikke mindre end 629,874
bind, hvorav 588,039 var noteskrifter og resten musikhistoriske værker og
læreskrifter. Bare paa et aar vokste avdelingen med 36,748 numer, og man
tør slutte, at det er baade den rikholdigste og mest velutvalgte samling
musik, som eksisterer. Den bestyres av den fine musikkjender,
tysk-amerikaneren Oscar George Theodore Sonneck, som har æren av at ha utviklet
denne samling til hvad den nu er. Denne avdeling har imidlertid langt
mere karakteren av en referancesamling end av en utlaanssamling, idet
ut-laanet — overensstemmende med hele bibliotekets natur — er meget
indskrænket. For dem, der driver virkelige studier, stilles imidlertid samlingen
til disposition, og saavidt mig bekjendt kan musikstuderende over hele landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
