Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nok, idet man har et Brev fra Enoch, skrevet i Roskilde den 6. December
1451, til Leone Battista Alberti, hvem han med det samme sender en
Afskrift af et af Sidonius Apollinaris’ Breve; han mener ikke, at det har
synderlig Værdi, men da han ikke har fundet andet, foretrækker han at sende
denne ringe Ting fremfor intet at sende1. I Danmark skal Enoch d’Ascoli
ogsaa have fundet de to Maecenaselegier, der med Urette tillægges Vergil.
»Finis elegiae ab Enoc in Datia repertae», hedder det i Codex Gottingensis
Philol. 116, der indeholder Vergilske og pseudovergilske Digtninge, afskrevne
i Italien i Slutningen af det 15. Aarhundrede, og tilsvarende subscriptiones
læses i Cod. Vossianus lat. O 96 og Cod. Vaticanus 3269.2 Manuskriptet,
der ligger til Grund for disse Afskrifter, ved man intet om, og Vatikanet
synes ikke at rumme nogen Codex, som Enoch d’Ascoli skulde have bragt
fra Danmark til Rom.
Enoch var imidlertid ikke den sidste Udsending fra Vatikanet, der kom
til Norden, og Nicolaus V var ikke den eneste Pave, der troede paa
Muligheden af at finde sjældne Manuskripter i vore Samlinger, — saavel fra
Julius II’s Tid som fra Leo X’s og Clemens VII’s Tid er der noget at berette.
Julius II fik fra Danmark sendende et Manuskript, der omtales af Humanisten
Bembo i et Brev til Paven, dateret den 20. Januar 1513. Manuskriptet
havde været vanskeligt at tyde, men Bembo kan stolt melde sin Opdagelse,
at det er et Fragment af Hyginus: De sideribus, skrevet i tironianske Noter3.
Længe søgte Forskerne forgæves efter dette Haandskrift, indtil Chatelain og
Legendre i det ambrosianske Bibliotek i Milano under Signaturen Cod. Ambros.
M 12 sup. fandt et Hyginusbrudstykke, skrevet i tironianske Noter, et
Haandskrift fra det 9. Aarhundrede, som med stor Sandsynlighed identificeres
med »liber e Dacia missus»4. Man ved ikke, hvem der har sendt Manuskriptet
til Rom, men man kunde tænke paa den pavelige Legat Itzard Gravius, som
i de Aar var i Danmark5; han var dog ikke udsendt med det særlige Hverv
at samle Haandskrifter, som Tilfældet var med Johannes Heitmers, for hvem
en Række Pavebreve udstedtes i 1515, 1517, 1526 og 1532.
1 G. Mancini, Vita di Léon Battista Alberti. Firenze 1882. S. 328—329. Afskriften
gælder Sidon. Apoll, lib. II ep. 2.
2 Ogsaa historia Papirii, som er et Falsum, skal være fra Danmark, se Cod. Vallicell.
G 47 Bl 39: »Ex historia Papirii, inventa ab Enoc in Datia, de situ Reatino.» — R.
Sab-badini, Le scoperte dei codici latini e greci ne’ secoli XIV e XV. Firenze 1905. S. 140—
142. — SCHANZ, Geschichte der römischen Litteratur § 311 a. — Hermes, I (1866) S. 135.
3 Opere del cardinale Pietro Bembo. Venezia. 1729, IV, S. 203.
4 Hygini astronomica, texte du manuscrit tironien de Milan publié par E. CHATELAIN
et P. LEGENDRE. (Bibliothèque de l’école des hautes études, fasc. 180.) Paris 1909.
5 Allen, De tre nordiske Rigers Historie, II, S. 411.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
