Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 RECENSIONER
under Th, som man kunde have ventet. — Skrifter udgivne af Institutioner
og Selskaber stilles under vedk. Institutions eller Selskabs Navn, idet dette
betragtes som Forfatter, hvilket dog medfører den Ulæmpe, at naar
Institutionens eller Selskabets Navn ændres, kommer Skrifterne til at staa flere
Steder, saal. staar Beretningerne fra Reykjavik højere Almenskole dels Side 5
under Almenni mentaskôli, dels Side 339 under Skolens tidligere Navn Læråi
skôli. Efter min Mening er British Museums Fremgangsmaade at foretrække
idet der henvises fra de tidligere Navne (el. de mindre kendte) til de senere
(el. mere kendte), og alle Skrifterne samles under Lokalnavne (her altsaa:
Reykjavik, Lœrâi skolt, later Hinn Almenni mentaskôli). Men i Praxis spiller
dette ikke stor Rolle, hvis der, som her, gives udførlige Kryds-Henvisninger
mellem de forskellige Titler og Navne.
Forfatterne ordnes paa sædvanlig Vis efter deres Slægtsnavne, og de
islandske Patronymica behandles som saadanne, naar de er fra Tiden efter
ca. 1500. — Det er dog inkonsekvent ikke at behandle alle middelalderlige
Forfattere éns, men Forf. stiller Svend Aagesön under Aagesøn, medens
han her, i Analogi med de andre middelalderlige Forfattere, burde have stillet
ham under Døbenavnet; det er ingen Grund til særlig at behandle alene
islandske Forf. fra Tiden før 1500 saaledes; de fleste Biblioteker ordner jo
middelalderlige Forf. efter Døbenavne, naar der ikke foreligger et bestemt og
tydligt Familienavn el. Benævnelse, som Forf. er særlig kendt under. — Med
Hensyn til Navnenes Former mener jeg det er meget betænkeligt at ændre
de Former, som Forfatteren selv anvender. Dette er gjort ved Navnet
Bjar-narson; fra dette Navn (der ikke maa sammenblandes med Bjarnason)
henvises der til den yngre og nu oftere benyttede Form Björnsson. Men der
findes den Dag i Dag Forfattere som aldrig kalder sig andet end Bjarnarson,
jeg behøver her kun at nævne Islands nuværende Biskop porhallur
Bjarnarson og Folkedigteren Simon Bjarnarson (Dalaskåld), og de vil sikkert gaa
over i Litteraturhistorien under dette Navn.
Det her anførte Navn giver et slaaende Eksempel paa Nødvendigheden
af talrige Henvisninger, og som allerede anført, er Katalogen ogsaa i det
hele udmærket forsynet dermed. Men en Del savnes. Saaledes vilde jeg
ønske, at der blev henvist fra Stedsnavne, der fungerer som Egennavn, idet
Vedkommende som oftest kaldes derved, ofte med Udeladelse af Fadernavnet,
saaledes Björn [Jönsson] frå Skar ösa, Bjarni [Jönsson] frå Vogi; det er ikke
altid sikkert, at den der skal benytte Værket, navnlig naar det er en
Ikke-Islænder, altid husker Fadernavnet, medens Stednavnet som oftest vil lettere
fæste sig i Erindringen. Af andre Henvisninger som var ønskelige skal her
nævnes følgende: Bernard de Reste Side 487 til Histoire de pêches S. 244;
Kjær, A. = Kj. J. A. J. (jfr. Side 98 og 318), det naturligste vilde her være
at henvise fra de enkelte Bogstaver til det fuldstændige Navn, Side 394
mangler en Henv. fra Magnæus til Magnusson, Arni, og paa samme Maade
mangler der Henv. fra Olaf sen til Olafsson (derimod findes Henv. fra Olavius),
og fra Vidalin til Jonsson, Arngrimur (den første der førte dette Navn som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
