Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIDRAG TIL GOTTORPERBIBLIOTHEKETS HISTORIE 21
være at finde. Dette er nu meget langt fra at være tilfældet, idet de
Gottorpske arkivalier, der nu opbevares i vort Rigsarkiv, nærmest maa
karakteriseres som ruiner og dertil endnu henligger i et saadant chaos, at det er
umuligt at bestemme, hvor eller hvorledes der skal søges efter oplysninger
om et bestemt thema. Det er det heri fundne materiale til bibliothekets
historie, suppleret med hvad der findes i Tyske Cancellis arkiv i anledning
af overførelsen til København, som det er min agt at forelægge i de
efterfølgende smaabidrag, da det er min opfattelse, at der heri findes et og andet,
som vil være af betydning, naar bibliothekets historie i sin helhed skal skrives,
men jeg maa strax og stærkt betone, at der efter den omtalte tilstand, hvori
de Gottorpske arkiver henligger, ikke er nogensomhelst sikkerhed for, at de
arkivalske kilder hermed skulde være udtømt; en saadan vil det overhovedet
først være muligt at naa, naar arkiverne er bragt i orden.
I. Gottorpske bibliothekarer.
I hertugdømmernes historiske litteratur berettes, at bibliotheket
grundedes af hertug Johan Adolf i aaret 1606, hovedsagelig ved indsamling af
bøger og haandskrifter fra de seculariserede klostre i hans lande, og dernæst
ved erhvervelser fra udlandet, dels gennem forbindelse med de lærde i
Hamburg, navnlig Friedrich Lindenbrog, og dels ved den tilknytning, hertugen
bevarede med det landgrevelige hof i Hessen, hvor han var opdraget.1 Disse
efterretninger gaar igen fra den ene forfatter til den anden og er i størst
fuldstændighed og lettest tilgængeligt samlet af Werlauff,2 men er dette magert
nok, saa er det endnu mere overraskende at se, hvor lidet der vides om
bibliothekets organisation og bestyrelse i dets første levetid. Werlauff
meddeler vel listen over bibliothekarerne, men de første led i hans række staar
ikke fast, og denne usikkerhed gaar langt tilbage; han fortæller nemlig, at
den første bibliothekar hed Elias Hutter og antagelig har været en søn af
den bekendte orientalist af dette navn, som døde 1602. Naar man nu ser,
at den nævnte orientalist i 1604 forlod Nürnberg, at han 1605 endnu var
i Live og at han 1609 var død, medens hans forhold i disse sidste aar er
1 Ad. H. Lackmann, Einleitung zur Schleswig-Holsteinischen Historie, II, p. 237 ff.
Cypraeus, Annales episcoporum Slesvic, p. 429. NOODT, Beyträge zur Erläuterung der
Civil-, Kirchen- und Gelehrten Historie der Herzogthümer Schleswig und Holstein, I, p.
520. Torquatus, Inauguratio Acad. Kilon., p. 26. Steffenhagen i: Zeitschr. f. Schlesw.
Holst. Gesch., XIV, p. 1 ff. Om Waitz, Schleswig-Holsteinische Geschichte, II, p. 463, er
det bedre ikke at tale.
2 Werlauff, Historiske Efterretninger om det store kongelige Bibliothek, 2 Udg.,
p. 158.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
