Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 WILLIAM NORVIN
ubekendte,1 saa fristes man til at antage, at det var ham selv og ikke hans
søn, der havnede som bibliothekar hos hertugen af Gottorp. Hvis man
imidlertid undersøger, hvorfra Werlauff ved, at den første bibliothekar hed Elias
Hutter, naar man tilbage til følgende udtalelse af Feustking,2 som er rettet
imod Cypræus,3 der gjorde Heinrich Lindenbrog til den første bibliothekar:
Sed primus, ni fällor, fuit quidam Elias, cognomen non additur. Si quid
tamen hariolari possum, est Elias Hutterus, qui simul iuventutis aulicae
magister fuit in doctrina christiana, cui successit Chytræus, Nathanis filius.
Amborum meminit Joh. Wowerus epist. centur. I. p. 182 his verbis: Chytræus
iste, qui Gottorpii haeret, Nathanis est filius, commendatione Krefftingi et
Decani bremensis Principi placuit. Doctum noris si quid famae credendum.
Bibliothecarii munere fungitur, quod inprimis suasu Illustrissimae Principis
illi delatum, ut Eliam integrum puellis principibus adhiberet, ne scilicet opera
eius partita uteretur.4
Feustking siger her med rene ord, at det beror paa en gætning, at han
kalder den første bibliothekar Elias Hutter; i hans kilde, Wowers brev,
stod kun fornavnet, men om han iøvrigt har haft en tradition om, at en
Elias Hutter har været den fyrstelige ungdoms lærer in religione christiana,
tør jeg ikke afgøre. Det er vel muligt, og i saa fald maatte det vel være
orientalisten Elias Hutter, der særlig studerede hebraisk og var bibelforsker,
som havde endt sine dage som religionslærer paa Gottorp. Hvis derimod
Wowers brev alene er kilden, maa Elias Hutter helt udgaa af den
gottorpske historie; bibliothekar har han næmlig aldrig været. Under 1. januar
1607 udstedte nemlig hertug Johan Adolf en Bestalling for Elias Ziegeler,
der betegnes som hertugens hidtidige destillator, hvori det paalægges ham
ikke blot stadig »zu distilieren» og »die junge freulein im lesen und schreiben
instituiren» men at han »zugleich auch unsere Liberey warten und darauf f
sehen soll, das die Büchere unvortorben pleiben undt nicht vorrücket
werden mugen».5 Elias Ziegeler, der vel har været hertugens hofalchemist og
astrolog,6 faar da ogsaa det hverv at være prinsesselærer i læsning og
skrivning og sættes samtidig til at være bibliothekar, det vil sige til at passe paa
bøgerne og holde dem i orden. Om hans arbejde ved jeg intet at meddele,
1 Allg. Deutsche Biographie.
2 Her anført efter Noodt, a. st.
3 Cypræus, Annales episcop. Slesvic, p. 429.
4 Johannes Wowerius, Epistolarum Centuriae II, Hamb. 1618, I, epist. LXXXVII.
5 Hertug Johan Adolfs Bestallingsbog 1591—1616, fol. 452 (i Rigsarkivet) ; bestallingen
er dateret »in den achte tagen der h. Weinachten A:o 1606».
6 Dette maa utvivlsomt være betydningen af »distellator».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
