Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIDRAG TIL GOTTORPERBIBLIOTHEKETS HISTORIE 25
forhøjet fra 125 til 185 thaler,1 og med denne aarsløn opføres han som
bibliothekar i hertugens kammerregnskaber for en lang aarrække.2 Det
angives i almindelighed i den herhen hørende litteratur, at Lindenbrog beklædte
posten som bibliothekar indtil sin død, der skal være indtruffet paa Gottorp
den 15. juli 1642.3 I kammerregnskaberne opføres han imidlertid kun med
bibliothekarløn indtil 1633; fra og med 1634 findes han slet ikke, og i
regnskabet fra dette sidstnævnte aar opføres som bibliothekar en mand ved navn
Johannes Latendorff, der skal lønnes med 100 thaier aarlig og har modtaget
»von 15. Februar Anno 1633 anzurechnen bis zu Ausgang selbigen Jhares
auff 10 7a Monat 87 th. 24 sk.» Der er vel en mulighed for, at denne dato
for den nye bibliothekars tiltrædelse ogsaa er Lindenbrogs dødsdag; det er
jo i og for sig mærkeligt at ansætte en mand midt i en maaned, hvis ikke
posten er bleven vacant ved dødsfald. Nu nævner imidlertid Moller som
kilde for den sædvanlig angivne dødsdag broderen Frederik Lindenbrogs
optegnelser,4 og denne kunde naturligvis ikke fejlagtig angive sin broders
død 9 aar for sent, men udelukket var det jo ikke, at der kunde foreligge
en fejllæsning af Frederik Lindenbrogs angivelse, hvad særdeles let kunde
ske, naar den var skrevet med romertal saaledes: die XV mens. II a.
MDCXXXIII — die XV mens. VII a. MDCXXXXII. Alene af den grund, at
denne antagelse vilde nødvendiggøre en dobbelt conjectur — baade af
maa-neden og aaret — er den dog betænkelig, og der er vistnok ogsaa en anden
mere naturlig forklaring. I aaret 1614 havde Henrik Lindenbrog i Hamburg
udgivet Censorinus’ skrift de die natali, forsynet med realcommentar og
tilegnet hertug Johan Adolf;5 netop det aar, som angives at være Lindenbrogs
dødsaar, blev denne bog udgivet paany af Leidenerbogtrykkeren Johannes
Maire;6 han optrykker hele Lindenbrogs arbejde med fortalen til læseren og
udelader blot dedicationen til hertugen, som han erstatter med en anden
1 Anførte bestallingsbog fol. 516, hvor forhøjelsen motiveres saaledes: — »wir
angesehen den sonderlichen fleiss unnd treue, so der wolgelarter unser lieber getrewer Henricus
Lindenbruch nebenst wartungh unserer bibliothec auch bei instituirung unserer jungen söhne
theglich anwenden thuet».
2 Kammerregnskaberne er, bortset fra nogle fra 16. aarhundrede, først bevaret fra
og med 1620.
3 Leben der berühmten Lindenbrogiorum, anf. st., hvorfra det er gaaet videre og nu
staar i Allg, deutsche Biographie som en kendsgerning.
4 — uti schedae Friderici fratris testantur, Cimbr. lit., I, p., 344.
5 CENSORINUS, Liber de die natali. Henricus Lindenbrogius recensuit et notis illustravit.
Hamburgi, In Bibliopolio Heringiano MDCXIIII.
(i Censorinus, De die natali. Henric. Lindenbrogius recensuit, et notis iterata hac
Editione passim adauctis, illustravit. Lugduni Batavorum, Ex Officina Ioannis Maire
MDCXLII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
