Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RECENSIONER 75
fason (Torfæus), der levede paa sit Gods Stangeland paa Karmsøen. Han
fungerede som hans Sekretær i nogen Tid og rejste saa til København med
glimrende Anbefalinger fra ham; i 1705 kommer han paa Ehlers Kollegium
og under sit Ophold der udgiver han ikke mindre end 5 latinske Disputatser
af astronomisk Indhold. Sin Magistergrad tager han saa i 1710. Der sés at
han har haft Adgang til mange gode Hjem i København, navnlig naturligvis
i Universitetskredse, saaledes boede han i tre Aar hos den berømte Jurist og
Bogsamler Christian Reitzer, ligesom han ogsaa sés at have været bekendt
med Vinding, Gram, Arne Magnusson og Thomas Bartholin. Han hjalp til
ved Udgivelsen af flere af Torfæus’ Værker. Da Bispeembedet paa Hölar
blev ledigt i 1710 søgte han dette forgæves, men den ny Biskop fik ham til
at overtage Embedet som Rektor ved den till Bispestolen knyttede
Kathedral-skole. Han tog saa op til Island, men døde kort efter, 1713, af Brystsyge.
Det her udgivne Skrift er som allerede antydet, et Ungdomsarbejde, en
af de øvelser, som Datidens Skoler lagde en vis Vægt paa. Mønstret er
naturligvis Erasmus’ fra Rotterdams berømte Moriæ Encomium. Forf. har
selv senere oversat sit Arbejde til Islandsk, og medens den latinske Original
er gaaet tabt er denne Oversættelse bleven bevaret, og udgives her første Gang
efter Forf’s Originalmanuskript, der nu findes i Landsbiblioteket i Reykjavik
(IBf 371, 4°). Der findes desuden flere Afskrifter, som i hvert Fald viser, at
Skriftet har været ret udbredt og skattet. Og naar det tages i Betragtning,
at det er skrevet af en purung Student, kan man ikke andet end beundre
den Sindrighed og Lærdom og den advokatoriske Veltalenhed, som præger
det, selv om det naturligvis ogsaa indeholder en Del Pedanterier og
Selvfølgeligheder og andet, der ikke stemmer overens med vor Tids Smag.
Skriftets Indhold er i Korthed følgende.
Løgnen (der er en Kvinde) optræder som Person, bestiger Talerstolen
og holder en Tale til sit Forsvar. Hun beklager sig over Folks
Utaknemmelighed, uagtet det dog er en Kendsgerning at hendes Følge stadig vokser.
Hun fortæller først om sin Afstamning. Hun er en Datter af Lucifer og
Misundelsen, er født i Paradis, og der udførte hun sin første Bedrift, ved at
overtale vore første Forældre til at vise Ulydighed mod Guds Bud, men hun
har dog ikke derved været Skyld i at de blev jagne ud af Paradis, det skete
først da de var dumme nok til at tilstaa og sige Sandheden. Mennesket
alene har Evnen til at lyve, hvilket Særkende adskiller det fra alle andre
levende Væsener. Kulturen bringer Løgnen til større Fuldkommenhed. I alle
Videnskaber, Kunster og Haandværk findes der Løgne, og de er alle mere
eller mindre baserede derpaa, navnlig Poesien, og Digterne er derfor ogsaa
Løgnens specielle Yndlinge. Theologien er f. Eks. for det meste baseret paa
gamle opdigtede Fabler, noget i Lighed med det gamle Hedenskab, og de
gode Mænd, som Biblen fortæller om, har tit og ofte været durkdrevne
Løgnere naar det passede i deres Kram. Hun citerer Historier om Abraham,
Isak, Moses, Kong David, St. Paulus og flere. Det er langt fra at hun dadler
disse udmærkede Mænd, tværtimod roser hun dem for deres Visdom og Raad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
