Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 RECENSIONER
snildhed, og hævder at deres Eksempel viser, hvor nødvendig Løgnen er. Al
Pragt og Kunstfærdighed, hvad enten den viser sig i skønne Bygninger, Klæder
el. andet, skyldes i Grunden hende, ti hvis hun ikke havde lokket vore første
Forældre til at lyve, vilde Menneskeheden endnu leve i Paradis i
Uskyldighedstilstanden, uden Huse, Klæder og lignende. Mon ikke Menneskene tilsidst
vilde være blevne kede af at gaa der i Paradisets Have og ikke faa andet
at spise end lutter Frugt? I det daglige Liv er Løgnen overordentlig nyttig,
gør det behageligere og mere fornøjeligt; hvis man i enhver Smaating søger
at finde Sandheden vil det alt ende med Kævl — hvorledes var ikke mange
Religionskrige opstaaet af Stridigheder om nogle faa Stavelser? Og hvad
kan det nytte at kende Sandheden? Ovenikøbet kan det være skadeligt at
rette sig efter den. Hvis man f. Eks. sér paa de Titler der føres af Konger
og Kejsere, saa er de for største Delen Pralerier og Løgne, men det vilde
være meget uklogt at bestride deres Berettigelse. Verdens viseste Lovgivere
og selveste Plato har erkendt, at uden Løgn og Bedrag kan man ikke
beherske Masserne. Især er Løgnen absolut nødvendig for enhver der vil frem
i Verden. De fleste Mennesker er nu engang saaledes at de slet ikke vil
høre Sandheden. Dernæst undersøger Løgnen de saakaldte aandelige Dyder
f. Eks, den Vane at bede. Hvor mange kan bede til Gud uden at lyve? I
alle Bønnebøger er der fuldt af ganske meningsløse Sætninger, fuldstændig
blottede for Sandhed, men som dog staar der med en vis Berettigelse, da
Erfaringen viser, at de paa mange virker vækkende og ansporende. Saa er
der Ydmygheden: den bringer Folk til at benægte de gode Egenskaber som
de har, og beskylde sig selv for adskilligt slet som de i Virkeligheden er fri
for. I Bibelen staar der ogsaa at salige er de som bliver bagvaskede, og
deraf kan man nok rolig slutte, at Løgnen er ikke saa slem, som man i
Almindelighed tror, hvis man bruger den paa den rette Maade. Og hun
raader Teologerne til ikke at tale altfor meget om, at Saligheden i Himmerig
vil blive meget større end den Menneskene har før haft i Paradis, medmindre
da de vil nærmere forklare, hvem de i Grunden har at takke for hin større
Salighed. Men nu, siger hun, kan hun sé at Teologerne i Auditoriet sætter
barske Miner op, og derfor maa hun slutte. Og hun ender med at anmode
Tilhørerne om at høre op med at skælde hende ud, men tværtimod gøre god Brug
af hendes Gaver, og alligevel passe godt paa aldrig at blive greben i en Løgn.
Udgiveren har forsynet Bogen med en velskreven og interessant
Fortale om Forf’s Liv, Skriftets Stilling i den islandske Litteratur og lignende
Skrifter i andre Litteraturer. Som Tillæg trykkes en Del Breve af og om
Forfatteren, samt nogle af hans bevarede latinske Digte. Ortografien er en
Smule normaliseret, i det Udg. har sat manglende Accenttegn over Vokaler,
indsat â for d, i for ij osv., ubetydelige Ændringer, som i dette Tilfælde
ingen Betydning har for sproglige Undersøgelser. Udgaven er iøvrigt besørget
med Halldor Hermannssons sædvanlige Nøjagtighed og Samvittighedsfuldlied.
Enkelte Trykfejl har dog indsneget sig, saaledes Side 7, Linie 11: förfara 1.
farfacia, Side 14, 10: nätt 1. hatt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
