- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång VI. 1919 /
53

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Henvisninger osv. over hele Samlingen. Derimod er det vel meget
tvivlsomt, om det vil være muligt for Avissamlingen at indlade sig paa
nogen Slags Registrering af Indholdet af Aviserne, de løbende eller de ældre,
trods Opgavens store Betydning; dog mere herom nedenfor.


II.

Denne danske Avissamling er vistnok den første og eneste i sin Slags som
særlig Institution, ligesom vist intet Land besidder en saa fuldstændig
Samling af sine Aviser som Danmark. I 1905 fik British Museum i Forstaden
Hendon (c. 2 Mil derfra) en særlig Bygning for sine Provinsaviser, dog
kun som et Annexmagasin, hvorfra Aviserne hentes ind til Benyttelse
i Hovedsamlingen, og lignende er planlagt og muligvis ogsaa bragt til
Udførelse andetsteds; Bibliothèque nationale i Paris skal engang have
villet flytte sine Aviser ud paa Frankrigs Heder — les Landes! Overalt hvor
Biblioteker modtager Aviser som »Pligtexemplarer», har de følt det som en
meget trykkende »Pligt», i den Grad, at flere store Biblioteker i Tyskland
aabent har vedgaaet, at de har været nødt til at undlade at inddrive
Exemplarerne! Avisspørgsmaalet har været Genstand for ivrige Drøftelser i
Tyskland baade blandt Bibliotekarer og Historikere, og man har udkastet
Planer om et »Reichs-Zeitungsbibliothek», uden at der dog hidtil er kommet
noget Resultat deraf.

Nogle Steder nøjes man med ordnede Samlinger af Avisudklip, f. Ex. ved
Stadtbibliothek i Köln, eller har saadanne til Supplering af
Avisbestanden; ogsaa Statens Avissamling har en lille Begyndelse hertil.
Som bekendt drives Forsendelse af Avisudklip nu som Industri (vist
siden 1885).

Særlige »Avismuseer» for Aviser og Avismærkværdigheder fra alle Lande
findes ogsaa enkelte Steder, f. Ex. i Aachen. Flere store Biblioteker
har betydelige udenlandske Avissamlinger, f. Ex. Kongresbiblioteket i
Washington, der har trykt Katalog over sin Samling, hvori ogsaa danske
Aviser.

Medens Fortidens Aviser nok skal holde gennem Tiderne, er dette vist
mere end problematisk med Nutidens, baade paa Grund af Tryksværten og
Papiret. Man har foreslaaet og i enkelte Tilfælde ogsaa gennemført at
trykke en særlig Biblioteksudgave af Aviser. Omkostningerne og de tekniske
Vanskeligheder ved det moderne Rotationstryk er dog saa store, at det næppe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:10:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bokobibl/1919/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free