- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång VI. 1919 /
175

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev afbrudt af Rejser til Fyen, hvor hun maatte varetage sine egne og
Karen Billes Sager. Det var i Næstved hun bl. a. lærte Peder Syv at kende,
han var Rektor der fra 1658 og har flittig benyttet hendes Bibliotek,
hvilket han selv bemærker i sine »Betænkninger om det Cimbriske Sprog»,
der udkom 1663, og som han sendte Anne Gøe med en Dedikation. Efter
gentagne Opfordringer fra sin Broderdatter Susanne Gøe og dennes Mand
Preben Brahe, der havde taget Ophold paa Hvedholm, flyttede Anne Gøe
endelig i 1673 til Odense ind i den Gaard, de der ejede, det senere
Jomfru-Kloster. Det var under et af sine talrige Besøg paa Hvedholm,
at Anne Gøe døde. Hun begyndte at føle sig gammel og træt, og som i
Forudanelse om sin nærforestaaende Død skriver hun fra Hvedholm den
17. Decbr. 1680 til Jacob Bircherod, Professor ved Gymnasiet i Odense
et Brev, hvori hun tager Afsked med sine gode Venner. Da det er det
eneste Brev fra Anne Gøe, der eksisterer, giver jeg det her i sin Helhed.
Det findes kun i Afskrift som et Appendix til Januar 1681 i Biskop Jens
Bircherods Dagbøger, der opbevares i det kgl. Biblioteks Haandskriftsamling.
Hun skriver:

Hæderlig og Høylærde Doet. Jacob Bircherod
Høylærde meget fornemme gode Ven,

Mig er Eders meget Kierkomne Skrivelse indhændiget ved min Kierkomne fornemme
Ven M. Lodvig, ög täcker jeg Eder meget venligen for den Medlidenhed I tager over min
Svaghed, sambt og for Eders med fellis gode Venners ønske over mig, hvilken Gud, efter
sin egen urandsagelige Villie fuldkomme til sin Ære og min Salighed! Hvis det maatte
behage min Gud, at Jeg nu maatte være med ham, var det min hiertens ønske, og den beste
bøn og ønske nogen kunde giøre for mig. Hvis det behager den gode Gud anderledis da
skal Eders med fleres Gudfrygtige Gudsbørns omgiengelse, som haver Æret mit Huus med
deris besøgelse, være mig af hiertet kiert, med ønske, at jeg, om jeg lever, kunde
veder-legge ey alleene enhvers, men endog særdeelis Eders yndelige omgiengelse, saa vel og Eders
velmeente ønske for mig. Midlertiid ønsker jeg Eder med gandske Huus, ald den
Velsignelse, som Gud haver at give, til Eders og Eders Huussis Ære, trøst, glæde og fornøyelse,
og, om Vi ey her meere i verden skal seeis, Vi maae da samlis og seeis for en Naadig Gud
i Hans Rüge! I øfrige täcker jeg Eder, som min høy tærede gode Ven, at I endog nu haver
mine ringe Bøger i Eders tanke, for at giøre dem og mig en hukommelse ved en Trycht
Catalogum, hvilken jeg og, efter Eders Raad, samtycker gierne at skee, og hvis I, som den
første Paafindere og Begyndere derfor, vil det til endelighed befodre, skal omkostningen,
enten jeg lever eller døer, taknemmeligen erstattis, og skal der giøris Forleg, vil jeg Eder
saa mange Penge tilstille, som der til behøvis, hvor om jeg forventer Eders Svar. Hvis I
vil udtage den af mit Kammer, hvor Jeg meener den ligger paa mit bord, da haver
Tieneren Nøglen at tilstille Eder. Saa maa jeg og lade Eder viide dette, som en Ven af mig og
mine bøger, at jeg haver taget omsorg for dem efter min død, at de, som jeg med saa stor
fliid og glæde haver samlet, maatte icke blive spredt, og derfor givet min Broder-Datter
Karen Brahe dem allesammen, som icke skal mindre elske, agte og føre sig nytte af dem,
end jeg haver giort, som — Gud være æret! — icke er mindre begier lig efter Gud og hans
Ord. Dette skulde I og viide, eftersom Jeg veed, I haver kiert, at være forsikred om, at
de icke, som andet boe-have, gaar paa lod, og ved den maade bliver adsprid. Nu jeg maa

12 — loa«. Nord. tidskr. för bok- och biblioteksväsen 1919.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:10:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bokobibl/1919/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free