Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOPHUS BIRKET-SMITH f 245
sige Farvel til, og hvormeget han end vedblivende følte sig draget til
Arkæologien, saa var og blev det dog en Afsked for Livet; til Gengæld kaldte
saa Biblioteksvirksomheden paa andre Sider af hans udprægede historiske
Interesse.
Kampen for Sønderjylland 1864, hvori Birket-Smith deltog, fjærnede
ham naturligvis for længere Tid fra hans daglige Gærning; men da han efter
Fredsslutningen igen tog fat, bidrog ogsaa den patriotiske Stemning, Krigen
havde vakt, i høj Grad til at vende hans Sind mod Studiet af Fædrelandets
Sprog og Literatur, hvis Mindesmærker han paa Biblioteket daglig havde
mellem Hænderne. Her fandt han hurtigt i den ældre danske
Skuespillitera-tur et Felt, der hidtil saagodt som fuldstændig havde ligget brak, og som
passede særdeles godt netop for hans Begavelse; thi han ejede i særlig Grad
den Sum af Egenskaber, som udmærker den dygtige filologiske Udgiver:
Nøjagtighed i Gengivelsen indtil de mindste Enkeltheder, fin Følelse for
Sprogets Tone og Evne til at trænge ind i det Milieu, fra hvilket Værket
er udgaaet.
Naa, man kan undertiden eje alle disse udmærkede Egenskaber uden
nogensinde at »slaa igennem» eller vække Opmærksomhed for sit Arbejde i
videre Krese, og det ældre danske Skuespil var ikke noget Æmne, der kunde
fængsle almindelige Læsere : disse sene Udløbere af det middelalderlige
Drama havde ubetinget større kulturhistorisk end æsthetisk Værdi. Men det
føjede sig saa lykkeligt for ham, at et fremragende, hidtil ukendt
Memoire-værk fra Renaissancetiden, Kongedatteren Leonora Christinas Jammersminde,
netop da dukkede frem af et Par Aarhundreders Dvale, og at det faldt
i hans Lod at forelægge det for den danske Læseverden i en omhyggelig
gennemarbejdet Udgave, hvad der i høj Grad bidrog til at give ham den
literære Position, han fortjente.
Haandskriftet tilhørte en af Kongedatterens Efterkommere, den
østrigske Magnat Grev Waldstein, der havde besluttet sig til at offentliggøre dette
gamle Slægtminde. Den danske Gesandt Kammerherre Falbe fik det med
til Kjöbenhavn for at faa fastslaaet, at det virkelig var Leonora Christinas
Originalhaandskrift. Af Birket-Smiths Fortale fremgaar, at det i denne
Hensigt maa være blevet deponeret i Universitetsbiblioteket. Rimeligvis var det
da efter Anbefaling af Thorsen og Gundorph, at Birket-Smith kom i
Forbindelse med Grev Waldstein og fik overdraget det Hværv at udgive
Manuskriptet. Greven kunde næppe have lagt det gamle Familieklenodie i
kyn-digere og bedre Hænder, og det er forstaaeligt, at Birket-Smith, efter at
Arbejdet var tilendebragt (1869), følte det som en naturlig og nærliggende
Opgave at give en fuldstændig Skildring af den mishandlede Kongedatters
mærkelige Livsskæbne. Fra 1869 til 1881, da sidste Bind af Leonora
Christinas Historie udkom, var det derfor væsentlig dette Æmne i Forbindelse
med Studier over og Udgaver af de gamle danske Skuespil, der lagde Beslag
paa hans literære Arbejdskraft; fra 1870 til 1879 var han desuden
Medredaktør af det ansete historiske Tidsskrift Danske Samlinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>