Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om nordisk biblioteksstatistik. Af V. Grundtvig, Aarhus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM NORDISK BIBLIOTEKSSTATISTIK 77
ninger om Biblioteksstatistik, der, ligesom Haandbogen i det hele, vel nok
i noget for høj Grad maa siges at være paavirket af Traditioner ved den
Institution, hvorfra den er udgaaet.
I det følgende holder jeg mig næsten helt til de tre sidst foreliggende
Beretninger fra de nævnte Biblioteker, • omfattende henholdsvis Finansaaret
1 April 1918 — 31 Marts 1919, »budgetåret» 1 Juli 1918—30 Juni 1919, Aaret
1918.1 Allerede i Aarsberegningen møder vi strax den Forskel i Indretning
og Ordning, som vi ndf. skal træffe mange andre Exempler paa og nærmere
belyse, og som vanskeliggør en statistisk Sammenligning mellem de tre
Bibliotekers Virksomhed. Den skal heller ikke lettes ved, at selve
Bereg-ningsmaaderne ikke altid er ens eller engang altid klare eller ved, at der
ofte findes Afvigelser for den enkelte Institution fra Aar til Aar. Det vilde
være meget ønskeligt, om det nordiske Samarbejde, som finder Sted ogsaa
paa Biblioteksvæsenets Omraade, vilde tage det ikke uvigtige Spørgsmaal
om en ensartet Biblioteksstatistik op til Behandling, og en saadan Ensartethed
skulde ikke synes uigennemførlig. Trods mange Forskelligheder i det
enkelte er der dog en ikke ringe og naturlig Lighed i Synspunkter og
Udførelse mellem de tre Beretninger, og de giver alle i det hele taget fyldige
statistiske Oplysninger.
De tre Hovedafsnit for enhver Biblioteksstatistik maa naturligvis blive
Forøgelsen, Benyttelsen og Udgifterne, og det er her, det gælder om at
trække Linierne klart og konsekvent op med tydelig angivet
Beregnings-maade og Terminologi; ved »Bd.» bør saaledes forstaas og forstaas vel ved
alle tre Biblioteker:* afsluttede eller paabegyndte Bd., ikke de enkelte
Hefter. T behandler med Rette kun de nævnte tre Afsnit, og hvad der i øvrigt
kan og bør oplyses statistisk om Bibliotekernes Virksomhed: Katalogisering,
Indbinding, Fotografering, Udstillinger, Korrespondance osv., maa da ogsaa
meget mere bero paa de særlige Forhold ved hvert enkelt Bibliotek. Man
bør være paa sin Post overfor en rabies statistica, som dog heldigvis kun
kommer til Udbrud meget faa Steder i nordisk Biblioteksstatistik, des mere
som bekendt paa den anden Side Atlanten, hvor Bibliotekarerne maa have
bedre Tid, end man paa Forhaand havde tænkt sig, naar de f. Ex. fører
Statistik over Telefonforespørgsler, fejle Expeditioner (mærkeligt nok ikke
ogsaa over fejle Telefonopringninger) og lignende interessante Oplevelser
indenfor Biblioteket. Derimod maa det undre, at enkelte Forhold, som dog
synes at have Interesse, saaledes Fordeling efter Sprog af Accession,
Benyttelse og Bogkøbskonto, saa at sige aldrig søges oplyste.
1 1919 er senere udkommet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
