Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Från bok- och biblioteksvärlden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRÅN BOK- OCH BIBLIOTEKSVÄRLDEN
125
Norges
OplysningskontorforNærings-veienes bibliotek.
Ved Norges Oplysningskontor for Næringsveiene,
et selvstendig direktorat under
Handelsdepartementet, har der i en rekke år været innrettet et
leseværelse med adgang for publikum, som her kunde
benytte kontorets samling av adresseböker, håndböker
og fagtidsskrifter. I 1918 blev dette leseværelse
besluttet utvidettil et teknisk-kommercielt bibliotek.
Som konsulent ved planleggelsen fungerte bibliotekar
"W. Munthe, der også sammen med arkitekt A.
Arneberg har utarbeidet planer til nye lokaler for
biblioteket ved eventuell nybygning for
Oplysningskontoret Den 1. august 1919 trådte biblioteket i
virksomhet med fröken Hedvig Schaanning,
tidligere bibliotekar ved Statistisk Centralbyrå, som
bibliotekar.
Biblioteket har i Oplysningskontorets nuv. lokaler,
Stortingsgaten 10, et leseværelse med 12 plasser, åpent
kl. 9—3, ett magasin og ett bibliotekarkontor.
Katalogiseringen av den eldre boksamling pågår samtidig
med at biblioteket ordnes efter det amerikanske
decimalsystem. En utvidelse av systemets gruppe
for tekniske fag som er utgitt av University of
Illinois, Engeneering Experiment Station har vist sig
av stor nytte ved arbeidet.
For en ekstraordinær bevilgning har biblioteket
supplert sin samling av teknisk-kommersielle
årbö-ker, adresseböker, telegrafcoder og leksika, likesom
man har forsökt å samle flest mulige beretninger^
officielle som private, om handel og industri verden
P"ver. Der er også anskaffet en del teknisk litteratur
av interesse for vår industri. Månedlige översikter
over tilveksten offentliggjöres i det av
Oplysningskontoret utgivne tidsskrift Norges Utenrikshandel.
Kontoret mottar ikke så få böker og en stor mengde
småtrykk som gave eller bytte. Der er istandbragt
regelmessig bytteforbindelse med flere utenlandske
fagtidsskrifter. Av bibliotekets ca. 250 löpende
tidsskrifter blir de viktigste gjennemgått og artikler av
interesse for kontorets arbeide registrert i katalogen.
Leseværelset er meget godt besökt. Biblioteket vil
i förste rekke bli et referencebibliotek, men allerede
nu utlånes der adskillig, også til utenbysboende.
Til biblioteket blev der i 1918 bevilget kr. 5,000, i
1919 til bokanskaffelser kr. 5,000, til aviser kr. 2,000,
til innbinding 2,500, til utstyr etc. 2,700. For kommende
budgett-termin er bevilget til bokanskaffelser kr. 5,000,
til tidsskrifter og aviser kr. 2,500, innbinding kr. 3,000,
tilsammen 10,500. Bibliotekaren, som var foreslått
lönnet som bibliotekarene ved
Universitetsbiblioteket, er senere blitt opfört med lönn som
departe-mentssekretær av kl. II.
Det industrielie Rettsverns bibliotek.
Biblioteket ved Styret for det industrielle Rettsvern
tjener som granskningsmateriel for Styrets
medlemmer og deres assistenter. Det bestaar foruten av
teknisk og juridisk faglitteratur av saavidt mulig
fullstendige samlinger av patenter fra Sverige,
Danmark, England, Holland, Frankrige, Tyskland, Östrik,
Schweiz; De forenede stater, Australien og Japan.
Höiest i antal er de amerikanske patenter naaet med
11J2 million. Dernæst kommer de engelske med vel
1 million, de franske med 1ji million, tyske med
310,000, svenske 45,000, danske 26,000 - de fleste i
dobbelte sætt. De norske er naaet til 30,850. Disse
patenters ordning, indlægning i mapper, innbinding
etc. henhörer under bibliotekets virksomhet, og
om-kostningene hermed, saavel til assistenter som til
materiel og innbinding bestrides av bibliotekets
annuum. Til dette arbeide anvendes midlertidig 4
kvindelige og 1 mandlig assistent med hel dag og 1
mandlig med eftermiddagsarbeide.
Patentkommisionen blev oprettet 1885 og den förste
bevilgning til biblioteket blev gitt 1888 med kr. 500.
Den steg litt hvert aar og naaet 1906 kr. 1,200. Dette
belöp sees at være fordelt med kr. 420 til
tidsskrifter, kr. 530 til mapper og innbinding, og kr.
250 til fagböker. Bibliotekets annuum steg inntil
1910 til kr. 3,750. Med dette åars utlöp ophörte
Patentkommisionen, som gik over til den nuværende
institution. Dennes meget utvidede virksomhet har
ogsaa satt sit preg paa biblioteket og bevilgningene
hertil: 1911 kr. 5,000, 1914 kr. 10,500, det siste aar kr.
16,000 og det kommende aar kr. 26,000. Det er
herunder vokset til vel 5,500 bind. Biblioteket holder
dels ved abonnement, dels ved bytteforbindelse ca.
200 tidsskrifter, hvorav der for en stor dels
vedkommende finnes meget lange serier.
I budgettaaret 1917/18 blev der förste gang givet
bevilgning til en bibliotekarstilling. Den förste
bibliotekar blev JohnAnsteinsson (fra Deichmanske
bibliotek, nu bibliotekar ved Norges tekniske
Höi-skole i Trondhjem), og i de to aar han var knyttet
hertil blev der utarbeidet fuldstændige kortkataloger.
Disse bestaar foruten av en almindelig
forfatterkatalog og en hyldekatalog (Dewey’s system) ogsaa av
en analytisk, hvorpaa der er lagt meget arbeide. Fra
1ste januar 1920 er undertegnede ansatt.
Alle nyanskaffelser sker efter bibliotekarens
initiativ ved samraad med Styrets overingeniörer og under
direktörens og formandens approbation. Da alle
disse er experter paa hvert sitt tekniske omraade
tilföres der her bokutvalget den best mulige
sak-kyndighet. Tiltross for at biblioteket kvantitativt
ikke kan siges at være imponerende, tör det dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
