Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsbiblioteket i Reykjavík. Af Sigfús Blöndal, København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANDSBIBLIOTEKET I REYKJAVIK 163
bekendt givet af en svensk Lærd, Emil 01 mer, i hans »Boksamlingar på
Island 1179 — 1490 enligt diplom», Göteborg 1902,* hovedsagelig baseret paa
Diplomer fra islandske Kirker og Klostre, som er trykte i Diplomatarium
Islandicum. Dette Arbejde kan dog suppleres en Del. Men for den Tid,
som følger efter 1490 er Forholdene slet ikke bleven undersøgte. Og det er
heller ingen let Sag at gøre det. Dertil udfordredes der f. Eks. et meget
indgaaende Kendskab til alle eksisterende islandske Haandsskriftsamlinger og
deres Proveniens, og af disse er jo som bekendt kun de der befinder sig i
Danmark og Sverrig fuldstændig katalogiserede.
De betydelige Biblioteker, som vides at have eksisteret i Middelalderen
paa Bispegaardene og ved forskellige Klostre, er nu alle gaaet til Grunde.
Hovedsagelig er der tre Ting der har ødelagt dem. For det første er der
Reformationens Indførelse med den dermed følgende Ødelæggelseslyst af alt
hvad der mindede om den katholske Tid — saaledes blev Helgafells Klosters
Bibliotek ligefrem opbrændt med Vilje. — Dernæst de gamle Bispesæders
Skalholts og Hölars Nedlæggelse i Slutningen af det 18 Aarhundrede, Ogden
deraf følgende Afbrydelse af disse Steders oldgamle Kulturtraditioner. Ganske
vist er en stor Del, maaske det meste, af Skâlholtbiblioteket, bleven reddet
ved at gaa over til at blive de sidste Biskoppers Privatejendom eller blive
overført til den ny Domkirke i Reykjavik, men man ved at med Biblioteket
paa Hölar var dette ikke Tilfældet. — Meget af det, som tilhørte Domkirken
kom i Hænderne paa Folk, som slet ikke forstod sig paa det, og Biblioteket
blev ødelagt og splittet for alle Vinde.
Imidlertid — af hvad der var skrevet paa Islandsk er en stor Del,
maaske største Delen bleven reddet. Almuens Læselyst og de mange
Autodidakter blandt Bønderne og litterært interesserede Embedsmænd sørgede
herfor. Naar undtages den ældste, trykte katholske Litteratur fra Biskop Jon
Arason’s Trykkeri, der som bekendt er gaaet helt til Grunde paa nær 2 Blade
af en enkelt Bog (Breviarium Nidrosiense i det Kgl. Bibliotek i Stockholm)
har man den islandske Presses Frembringelser saa nogenlunde i god Behold.
Som bekendt er imidlertid en Del Værker af den egentlige Oldlitteratur helt eller
delvis tabte, — Sagaer og Digte, som endnu eksisterede efter at
Bogtrykkerkunsten var bleven indført, og forskelligt andet, som af Datidens
protestantiske Biskopper ikke blev anset for at være saa vigtigt som de Oversættelser
af tyske og danske Opbyggelsesbøger, som de mente at burde berige Folkets
Aandsliv med, og som de derfor lod trykke i Stedet for den nationale Litteratur.
Som den tredje Hovedgrund til de ældre islandske Bibliotekers For-
1 I Göteb. högsk. årsskrift 1902, II.
12 — 203i:i. Nord. tidskr. för bok- och biblioteksväsen 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
