Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsbiblioteket i Reykjavík. Af Sigfús Blöndal, København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 SIGFÜS BLOND AL
s vinden maa nævnes den almindelige Forarmelse, som fandt Sted hele det
18 Aarhundrede igennem og som kulminerede umiddelbart før Aarhundrede
-skiftet, og som først i Midten af det 19 Aarhundrede er begyndt at fortage
SÎÊ- Og med Forarmelsen er der fulgt en Skødesløshed og Ligegyldighed
overfor alt, hvad der ikke ligefrem kunde tjene praktiske Formaal.
Fortidens litterære Skatte er da ofte raadnet ned paa de forfaldne Bøndergaarde.
og spredte og ødelagte ved Slægternes Forarmelse.
Med Hensyn til den udenlandske Litteratur der i Tidernes Løb er
kommen i islandsk Eje, saa ligger det i Sagens Natur at af den er ikke meget
bleven bevaret. Der vides f. Eks. at Pergamentshaandskrifter af latinske
Klassikere og Kirkefædre har eksisteret deroppe — nu er de gaaet til Grunde
eller ført ud af Landet. Enkelte fornemme og velstaaende Islændere, som
hade opholdt sig længe i Udlandet, samt enkelte Lærde, som Biskop Brynjolf
Sveinsson og Arn grim Jonsson Vidalin vides at have ejet betydelige
Privatbiblioteker, men om alle disse gælder det, at de efter Ejernes Død er kommet
i Hænderne paa Folk, som ikke forstod sig paa dem og lod dem splittes.
Naar man en Gang imellem hører om en Bogsamling, der gaar i Arv saa
nogenlunde ubeskaaren, vil det vise sig at i saadanne Tilfælde er der saa
godt som altid Tale om islandske Bøger.
Imidlertid — naar Landsbibliotekar Jacobson i sin Bog ikke kommer ind
paa disse Emner er det sikkert i Følelsen af hvorlidt man endnu ved om
disse Forhold, og hvor vanskeligt det i Virkeligheden er at faa Klarhed over
dem. Han har derfor indskrænket sig til paa Grundlag af Bibliotekets Arkiv
at berette om selve Institutionens Historie.
III.
Tanken om at oprette et offentligt Bibliotek i Island er først opstaaet hos
en tysk Lærd, Friedrich von Schlichtegroll (1765—1822), dengang
Generalsekretær for det bayerske Videnskabernes Akademi, og findes fremsat i et
Brev til den danske Lærde Sjællands Biskop Fr. Munter, dateret 28. Aug.
1817. Han var opfyldt af Beundring for Island og islandsk Litteratur, og
ventede sig meget af Folkets Fremtid. Han opfordrer Biskop Munter til at
stille sig i Spidsen for et Societas Islandica, hvis Hovedsæde skulde være i
København og Societas Utter aria i Island, som en særlig Afdeling. Selskabet
skulde arbejde paa Understøttelsen af islandsk Videnskab og Berigelse af
Islands Aandsliv i videste Forstand. Det skulde først og fremmest oprette et
Bibliotek, omfattende alle Videnskabens Grene, endvidere et Musæum for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
