Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsbiblioteket i Reykjavík. Af Sigfús Blöndal, København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANDSBIBLIOTEKET I REYKJAVIK 165
Naturvidenskab, Fysik, Kunst og Oldkyndighed. Rundt omkring i Europas
Storbyer, først og fremmest i Tyskland, vil han have smaa Grupper af Folk
som indsamler Boggaver til det islandske Bibliotek.
Schlichtegrolls Tanke om et islandsk videnskabeligt Selskab var
imidlertid allerede bleven realiseret, idet Rasmus Rask Aaret i Forvejen havde faaet
stiftet det islandske litterære Selskab (Hio islenzka bokmentafjelag),
organiseret paa en lignende Maade som den af S. foreslaaede, med en Afdeling i
København og en i selve Island. Derimod havde man ikke tænkt paa
Oprettelsen af de andre videnskabelige Institutioner som han havde
fore-slaaet. Men Biskop Munter interesserede sig for Sagen. Sammen med de
i København bosatte islandske Lærde Grimur Thorkelin, Børge Thorlacius
og Finnur Magniisson henvendte han sig til Universitetet i København, og
anmodede om dets Støtte. Konsistorium anbefalede varmt Oprettelsen af et
saadant Selskab og Bibliotek og foreslog at knytte det til den daværende
Latinskole paa Bessastaöir.
Imidlertid havde Sagen faaet en ny Forkæmper, hvis Energi det først og
fremmest skylde sat den overhovedet blev gennemført. Det var den senere saa
bekendte danske Lærde Carl Christian Rafn (1795—1864), dengang
Løjte-nant og juridisk Kandidat. Den 30. Mars 1818 var han indtraadt som
Medlem af det islandske litterære Selskabs Københavnsafdeling, og han havde
straks til Selskabets Bestyrelse rettet en Skrivelse, hvori han foreslog
Nedsættelsen af et Udvalg, som skulde overveje Muligheden af at stifte et
Bibliotek i Island; han lod medfølge en Liste over Bøger, som han havde
indsamlet med dette Formaal for Øje. — Det er ikke helt klart i hvilket
Forhold Rafns Brev staar til Schlichtegrolls Planer. Man kan gaa ud fra at
han har kendt dem — andet er rent ud utænkeligt, da han stod i intim
Forbindelse med de Mænd, som netop paa denne Tid søgte at realisere dem.
Men Rafn viste sin praktiske Sans ved at begrænse Opgaven og gribe den
an paa den rette Maade. Han indsaa straks at Musæumsplanen var — som
Forholdene nu dengang var — uigennemførlig, og at Skriverier om Sagen
til Universitet og Regering næppe vilde bringe store Resultater. Han
bemærker derfor i sit første Brev, at den klogeste Vej at gaa vilde være straks
at iværksætte en frivillig Indsamling, paa samme Maade som man dengang
søgte at oprette offentlige Biblioteker rundt omkring i Danmark — han
anfører som Eksempel det nystiftede Fyns Stiftsbibliotek der i Løbet af 4
Aar var vokset op til over 11,000 Bind. — Selskabets Bestyrelse takkede
Rafn paa det hjerteligste og skrev straks til Afdelingen i Reykjavik, hvis
Bestyrelse henvendte sig til Islands Biskop Geir Vidalin. Biskop Vidalin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
