Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsbiblioteket i Reykjavík. Af Sigfús Blöndal, København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANDSBIBLIOTEKET I REYKJAVIK 167
IV.
I Begyndelsen synes man at have været lidt i Tvivl om Navnet paa det
nystiftede Bibliotek. Officielt blev det, i Lighed med tilsvarende Biblioteker
i Danmark, kaldt Islands Stiftsbibliotek (»Stiftisbokasafn Islands»), men Månd
og Månd imellem begynder man allerede tidlig (i Trediverne) at kalde det
med det Navn som senere bliver det officielle »Landsbökasafn» — Islands
Landsbibliotek.
Det ny Bibliotek begyndte sin offentlige Virksomhed under heldige
Auspicier. Ny og energiske Embedsmænd var traadte til som Stiftsøvrighed,
nemlig Stiftamtmand Peder Fieldsted Hoppe, af islandsk Slægt paa
mødrene Side, og Biskop Steingrimur Jönsson (1769—1845). Den første paatog
sig midlertidigt Hvervet som Bibliotekar og udarbejdede et Katalog, som blev
trykt paa det isl. literære Selskabs Bekostning i København 1828. Sammen
med Hoppe og Biskop Stgr. Jönsson indtraadte i Bibliotekets første Styrelse
Landfysikus Jon forsteinsson og Købmand C. W. Ebbesen. Den ny
Bestyrelse affattede saa en Fundats, dateret 5. Aug. 1826, som fik kongelig
Stadfæstelse 15. Nov. samme Aar. Fundatsen forudsætter at der med Tiden
kan ansættes en særlig Bibliotekar og en Kasserer, men tilføjer at
Bibliotekets Bestyrelse »bestemmer, under Hensyn til Bibliotekets
Formuesom-stændigheder, hvorvidt der kan ydes dem noget Vederlag for deres
Ulejlighed og Arbejde». — Bibliotekets Direktion skulde indsende til Kancelliet
en aarlig Beretning om dets Tilstand.
Biblioteket havde endnu ingen faste Indtægter, og Pengegaver kom
sparsomt. I de i 1827 af Direktionen fastsatte Bestemmelser for Udlaanet
forlanges der at hver Laaner skal aarlig betale mindst 48 Skilling som
Bidrag til Dækning af Bibliotekets Udgifter, samt desuden stille en Kaution
af 5 Rigsdaler eller faa en paalidelig Månd bosat i Reykjavik som Kautionist.
Udlaan blev tilladt over hele Island, med særlige Bestemmelser for
Reykjavik og Omegn. Af Hoppes Korrespondance med Rafn kan der ses, at
Kautionsbeløbene som Regel ikke blev tilbagefordrede, og at de blev anvendte
til Indkøb og Indbinding af Bøger.
Ved det første Katalogs Udsendelse 1828 var Biblioteket ialt 3,777 Bind,
hvoraf alle var modtagne som Gaver, med Undtagelse af 35 Bind som var
bleven købte. Desuden ejede Biblioteket 300 Dubletter, hvoraf Størstedelen
bortsolgtes, Resten blev foræret til det nystiftede Amtsbibliotek for Nord- og
Østamtet i Akureyri. Af Giverne staar her det store Kgl. Bibliotek i Køben-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
