Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsbiblioteket i Reykjavík. Af Sigfús Blöndal, København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 SIGFÜS BLOND AL
havn øverst med 569 Bind, i det Biblioteket ved Kancelliets Mellemkomst
bortskænkede en Del af sine Dubletter.
Hoppes vigtigste Medhjælper vid Bibliotekarforretningerne var en
Stifts-fuldmægtig (senere Præst) Johann Pålsson. Bibliotekets ringe Indtægter
tillod ingen Indkøb af Betydning. .En Del store Boggaver tilkom, saaledes
navnlig en vigtig Samling paa 276 Bind fra Lægen og Naturforskeren Sveinn
Pålsson i 1828. En stor Vanskelighed var Indbindingen. Bogbinderkunsten
stod dengang meget lavt i Island, de nødvendige Materialier var kostbare
og vanskelige at opdrive, og Bogbinderne som oftest rene Fuskere.
Stiftamtmand Hoppe beklager sig stærkt over dette. Det islandske litterære
Selskab lod i Begyndelsen paa egen Bekostning indbinde i Købehavn en stor
Del af de til Biblioteket i Udlandet indsamlede Bøger, og Hoppe lod
kostbare uindbundne Værker sende ned til København, for at indbindes der.
Naturligvis var det Rafn som man tyede til for at faa dette besørget.
Bibliotekets Bestyrelse arbejdede iøvrigt energisk paa at indsamle Boggaver,
baade ved Skrivelser til offentlige Fonds og Institutioner og ved Udsendelse
af Cirkulærer til Privatfolk, som havde tilfølge at en Del Folk, hovedsagelig
i Reykjavik og Omegn, tegnede sig for aarlige Pengebidrag. Men iøvrigt maa
man sige, at Biblioteket i Begyndelsen vakte langtfra den Interesse blandt
den islandske Almenhed som det i Grunden fortjente. Men fuld Føje kunde
den energiske Hoppe beklage sig over at »Embedsklassen i Almindelighed
viser Lunkenhed for Sagen», og at Almuen, som ikke kunde fremmede Sprog
skulde særlig interessere sig for Oprettelsen af en Samling Bøger, som de
ikke kunde læse, var næppe at vente.
Det første Katalog viser ganske naturlig hvor tilfældige Gaverne har
været og hvor umuligt det har været, under de daværende Forhold, for Rafn
og hans Medhjælpere, at tilvejebringe straks en systematisk Indsamling, for
i Løbet af faa Aar at oprette en Grundstamme af videnskabelig Litteratur
der kunde ligne — for ikke at sige maale sig med — et af de
videnskabelige Biblioteker i Udlandet. Dog er der en Del kostbare Værker imellem.
Man forbauses over hvor lidt man finder af den islandske nationale
Litteraturs ældste Frembringelser, ligesom ogsaa den samtidige udenlandske
Litteratur, dansk og tildels tysk undtaget, er daarlig repræsenteret. Mange af
Værkerne er defekte. Som man kunde vente er Nordens Historie og Sprog
bedst repræsenteret.
Hoppe blev 1829 forflyttet til Danmark, og hans Efterfølger som
Stiftamtmand L. A. Krieger overtog ogsaa hans Hverv ved Biblioteket. Rafn
fortsatte sin Virksomhed, og paa Trods af at der kom en Kurre paa Traa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
