- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång VII. 1920 /
170

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsbiblioteket i Reykjavík. Af Sigfús Blöndal, København

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170 SIGFÛS BLOND AL

netop fra de sidste Biskopper i Skalholt Kirkehistorikeren Finnur Jönsson
(Finnus Johannæus) og hans Son Hannes Finnson. Arvingerne tilbød Biblioteket
hans Bibliotek for en ringe Sum (1,200 Rigsdaler), og det lykkedes at faa
Regeringens Tilladelse til at dette blev betalt af den islandske Jordebogskasse.
— Herved blev Grunden lagt til Bibliotekets Haandskriftsamling. lait var
der 176 Bind der stammede fra Biskop Hannes Finnson og 217 fra Biskop
Steingrimur Jönsson.

Domkirkens Ombygning 1847—48 nødvendiggjorde en midlertidig
Flytning til Latinskolens Festsal, og en delvis Stansning af Bibliotekets
Virksomhed, i det en stor Del af Bøgerne paa Grund af Pladsmangel maatte opdynges
uden særlig Orden. Efter at Biblioteket i 1848 var blevet flyttet tilbage til
Domkirkens Loft viste det sig at det vilde blive nødvendigt at engagere en
Månd til at foretage Opstillingen. Hertil fik Direktionen den senere bekendte
Folkemindeforsker Jon Arnason, som gik ind paa at paatage sig Arbejdet
og forfatte et nyt Katalog for en Betaling af ICO Rigsdaler, og paa andre
nærmere fastsatte Vilkaar, hvoraf det vigtigste var, at Direktionen ansatte
ham for Fremtiden som fast Bibliotekar for en aarlig Løn af 30 Rigsdaler.
Til Gengæld skulde han forpligte sig til at være tilstede i Biblioteket 2 Timer
ugentlig om Sommeren og i det mindste en Time hver Uge om Vinteren, samt
att forfatte et Katalog over den aarlig tilkommende Litteratur uden Betaling,
forsaavidt den ikke overskred 100 Bind aarlig. Stiftsøvrigheden tråk sig i
dette Aar definitivt tilbage fra selve den aktive Biblioteksdirektion og
betragtede sig herefter som dens Overordnede.

Med Jon Arnason begynder en ny Tid. For første Gang faar
Biblioteket en fast Embedsmand, der for en ussel Betaling offrer en stor Del af
sin Tid i Institutionens Tjeneste. Hans første Arbejde var at fuldføre
Katalogen, som blev færdig i 1850. Biblioteket bestod dengang af 5,298 Bind,
og dertil kom 435 Dubletter. Kataloget blev aldrig trykt.

Jon Arnason begyndte saa smaat at reformere, saaledes prøvede han
at faa Biblioteksdirektionen til at anskaffe en Del vigtige udenlandske
Tidskrifter, — men foreløbig uden Resultat. Han forsøgte ogsaa en mere
systematisk Supplering af islandsk Litteratur, og opfordrede til et strengere Tilsyn
med den islandske Presses Aflevering. I 1852 kom en stor Gave, 494 Bind,
fra Sverrig, indsamlet der paa Foranledning af Overbibliotekar ved det Kgl.
Bibliotek i Stockholm Joh. E. Rydqvist. Det samme Aar begyndte
Smithsonian Institution at sende Boggaver og blandt andre Givere i dette Aar støder
man første Gang paa Navnet Daniel Willard Fiske, som senere skulde
betyde saa meget for Island. Men samtidig gik Biblioteket Glip af en gunstig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 13:08:29 2014 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bokobibl/1920/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free