- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång VII. 1920 /
172

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsbiblioteket i Reykjavík. Af Sigfús Blöndal, København

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172 SIGFUS BLOND AL

Det stille og solide Arbejde som Jon Arnason og Pall Pålson udførte blev
lidet paaskønnet og daarlig lønnet. Dog blev J. A:s Gage i 1851 sat op til
40 Rd. aarlig. Man kan af Jon Arnasons Korrespondance sé, at han er
hjertelig ked af Forholdene og anser Biblioteksdirektionen nærmest for et
Omsvøbsdepartement. — Dog kom der en Del vigtige Forøgelser i denne
Tid, saaledes i 1861 en stor Gave af græsk og latinsk Litteratur fra
Filologen Dr Hallgrimur Scheving, som ogsaa skænkede en Del Haandskrifter,
deriblandt sine egne vigtige Samlinger til islandsk Leksikografi. Jon Arnason
giver en interessant Oversigt over Gaver i Tidsrummet 1853 —1861, ordnet
efter Lande. Fra Island selv (inclusive Aflevering fra Trykkeriet i Reykjavik)
er der 996 Bind, fra Sverrig 657 Bind, Tyskland 353 Bind (hovedsagelig fra
Brockhaus), Danmark (fra 1850) ligeledes 353 Bind (deraf 222 Bind af det
Kgl. Biblioteks Dubletter og 91 fra Rafn), fra Norge 157 Bind, Holland 36
Bind og Frankrig 12 Bind. — Fra Danmark kom der i 1868 en stor Gave,
3,293 Bind fra det Kgl. Bibliotek og fra Kongens Handbibliotek 684 Bind
og 79 Kaart og Tavleværker. Men alle disse Gaver var foreløbig en død Skat.
Jon Arnasons Bestræbelser for at skaffe forøgede Pengemidler førte ikke til
videre Resultater. Med den stærke Tilvækst blev Pladsen paa Domkirkens
Loft altfor snæver, og endelig i 1870 fik man sat igennem at Regeringen paa
Finansloven gav en Bevilling paa 500 Rd. fordelt paa to Aar, bestemt dels
til udvidelse af Lokalet, dels til Katalogets Fuldførelse. Bibliotekarens Gage
var i 1867 bleven sat til 50 Kr. aarlig. Han havde før faaet extra 1 Skilling
for hvert nyt Skrift han katalogiserede. Hvilken Smaalighed man viste
Biblioteket sés bl. a. af at Stiftsøvrigheden nu nægtede at honorere dette Arbejde
særlig. Efter at Islands og Danmarks Finanser var bleven adskilte begyndte
det dog at lysne for Biblioteket. Allerede det første genoprejste Alting med
fuld Lovgivningsmyndighed i 1875 optog en aarlig Bevilling paa den islandske
Finanslov, i Begyndelsen dog kun den beskedne Sum af 400 Kroner aarlig.
Ved Islands 1000-Aarsfest i 1874 fik Biblioteket en Del værdifulde Gaver
fra Udlandet og en Fortegnelse over disse Gaver blev forfattet af Jon Arnason
og trykt. Samme Aar udkom ogsaa Jon Arnasons Katalog over Bibliotekets
islandske Bøger og Haandskrifter: »Skrå yfir prentaôar islenzkar bækur og
handrit i Stiptisbökasafninu i Reykjavik». Katalogen viser tilfulde hvor store
Lakuner der endnu var i Bibliotekets Samling af ældre islandsk Litteratur.
Haandskriftkatalogen er meget summarisk, men giver dog en Forestilling om
Samlingens Udstrækning og Indhold. Begge disse Samlinger fik i 1877 en
Tilvækst ved Pall Pålssons Død. Heldigvis lykkedes det at erhverve hans
Bibliotek, ialt 519 trykte Bøger og 94 Haandskrifter. En endnu større Til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:10:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bokobibl/1920/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free