- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång VII. 1920 /
183

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsbiblioteket i Reykjavík. Af Sigfús Blöndal, København

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LANDSBIBLIOTEKET I REYKJAVIK 183

Imidlertid — lad os ikke fortabe os i skønne Fremtidsdrømme. Intet
fornuftigt Menneske vil dadle Bibliotekets nuværende eller tidligere Ledelse
fordi de ikke allerede har taget disse Opgaver op. De har været fuldt
optagne af at skabe og vedligeholde Institutionen og kæmpe for dens Eksistens,
sikre den det allernødvendigste paa alle Omraader. Man maa ligefrem
beundre hvor meget der allerede er gjort, og naar man ved hvor vanskelige
Forholdene har været i økonomisk Henseende i de sidste Aartier for de
islandske Embedsmænd maa man tillige nære Taknemmelighed til de Folk der
for de usle Lønninger, Staten har givet dem, har ofret sig for Institutionen,
og gjort deres Arbejde saa godt som Forholdene nu engang har tilladt.

En Ting maa man haabe at bliver klar for den almindelige Bevidsthed
blandt det islandske Folk og dets Venner i Udlandet, og det er at
Biblioteket ligesom hidtil trænger til Støtte af Bogsamlere. Og her maa man
tilføje, at netop den Omstændighed at Biblioteket, som paavist, maa indskrænke
sit Køb af videnskabelig Litteratur til Islandica i videste Forstand og den
strængt nødvendige Undervisningslitteratur, burde være et Fingerpeg i den
rigtige Retning for fremtidige Givere. Folk som har Raad og som ønsker at vise
Biblioteket en Tjeneste burde ligefrem samle paa bestemte Omraader, og saa
testamentere Biblioteket Samlingen, eller forære det aarlig udvalgte Værker
over et Emne, som man vidste var mangelfuldt repræsenteret, f. Eks. holde
udenlandske Tidsskrifter til det. Saadanne planmæssige Gaver efter
Aftale med Bibliotekets Ledelse betyder meget mere end en Bogsamling af
blandet Indhold, der gives under et, og hvoraf en stor Del altid vil være
Dubletter. Dette gælder naturligvis ikke alene det islandske Nationalbibliotek,
men al Verdens Biblioteker, der er højst interesserede i at komme i en saadan
Rapport til sine Velyndere. Hvis Landsbiblioteket i Aarenes Løb faar ved
Gaver en større Samling islandske Dubletter og Tripletter kunde man ogsaa
tænke sig, at en Udveksling kunde finde Sted af disse med enkelte større
udenlandske, først og fremmest nordiske Biblioteker.

»Men alt dette hviler i Gudernes Skød.» — At der allerede i Reykjavik
findes et stort og paa enkelte Omraader særdeles godt Bibliotek, er et
ubestrideligt Faktum. Sikkert vil alle Biblioteksfolk og Islands Venner overalt
ønske at dets næste Hundredaar vil blive endnu mere straalende end det
første har været, og at dets Betydning for Islands Aandsliv og for
Videnskaben maa stadig vokse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:10:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bokobibl/1920/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free