- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång VIII. 1921 /
19

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DANMARKS ÆLDSTE TRYKTE LOVSAMLINGER 19

I det følgende betegnes disse som Gruppe A, B og C. Antallet af de fundne
Udgaver fordeler sig saaledes indenfor de enkelte Grupper: Til A kan
henføres Udgaver af samtlige otte Stykker med Undtagelse af »Aabne Breve om
Mandater»; i B mangler Jyske Lov, til Gengæld findes to forskellige Udgaver
af Christian III.s og Frederik II.s Recess og af Søretten ; i C findes alle
Stykkerne repræsenteret, Jyske Lov i to forskellige Udgaver.

Et af de fundamentaleste Skelnemærker mellem de tre Grupper er
en Fraktur-Udhævningstype af Kanon-Størrelse, som i samtlige Tryk er
anvendt i Titel og Kolofon. Den findes i tre forskellige Former, og hver
Gruppe gennemfører konsekvent sin specielle Form. I Fig. 1 er
sammenstillet Prøver af denne Types Majuskler; Nr. 1 bruges i Gruppe A og er
identisk med den, der er anvendt i de Vingaardske Tryk, Nr. 2 bruges i
B og Nr. 3 i C. løvrigt er Typemateriellet i det væsentlige identisk i alle
tre Grupper. Af Ornamenteringsmateriellet er det navnlig de talrige
Vignetter, som yder gode Kriterier; Initial- og Røskenformerne er dels fælles,
dels uden sikkert Særpræg. Fig. 2 viser samme Vignet i tre Varianter, Nr. 1
stammer fra Vingaard, Nr. 2 er anvendt i de fleste af Trykkene i Gruppe
A, Nr. 3 er en karakteristisk Eftertegning, som bruges i B. En lignende
typisk Eftertegning ses i Fig. 3 ; Nr. 1 af de her afbildede Vignetter anvendes
i Gruppe B, Nr. 2 i C. En i Forordningerne som i Datidens Tryk
overhovedet meget brugt Vignetform ses varieret paa tre forskellige Maader i
Fig. 4; Nr. 1 stammer fra den Vingaardske Lovsamling, Nr. 2 fra Gruppe A
og Nr. 3 fra Gruppe C. Særligt gode Skelnemærker yder enkelte af de
hyppigt anvendte Smaavignetter, som bestaar af simple Stregslyngninger. I Fig.
5 er øverst vist en Prøve paa, hvorledes en saadan Stregfigur er efterlignet
ved Kalkering, Afbildning Nr. 1 er Normalformen, Nr. 2 en omvendt Kopi;
nederst ses en ensartet Stregslyngning af trykt af to forskellige Klicheer, af
hvilke den ene paa Grund af en Fejl ikke giver fuldt Aftryk. Disse fire
Vignetslyngninger forekommer overordentlig hyppigt i Lovtrykkene, Nr. 1 og
3 i Gruppe B, Nr. 2 og 4 i Gruppe C, og overalt i denne sidste, hvor den
mangelfulde Kliche er anvendt, har den givet samme typiske Aftryk. Alle
de her anførte Karakteristika og adskillige andre, som lige saa godt kunde
fremhæves, grupperer Trykkene nøjagtigt ens, og tilsammen viser de med al
ønskelig Sikkerhed, at dette omfattende Kompleks af anonyme Udgaver
skyldes tre forskellige Trykkerier, som hvert har sit tydelige Særpræg.

I Aaret 1590 fandtes foruden Mads Vingaards kun ét Bogtrykkeri i
København, nemlig Lorentz Benedichts. Ingen af de tre Grupper af
Lovtryk kan være trykt hos ham, dertil er Materiellet altfor forskelligt. I hvert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:10:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bokobibl/1921/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free