- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång VIII. 1921 /
23

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DANMARKS ÆLDSTE TRYKTE LOVSAMLINGER 23

Den større Kursivtype, som bruges i de fleste af Forordningerne i Gruppe
A, er forskellig fra Vingaards, som gennem hele sin Produktion kun bruger
den ene Kursivtype af denne Størrelse, der er brugt i hans Forordninger.
Det samme gælder den anvendte Antikva-Udhævningstype. Desuden bruger
Gruppe A undertiden en lille Kursiv, som Vingaard ikke har. Den Vignet,
som er fremstillet i Fig. 4, benytter Vingaard i to forskellige Former; den
ene anvender han til 1585, hvorefter den forsvinder og erstattes af den anden,
som han benytter i hele Resten af sin Produktion og som ogsaa er brugt i
hans Lovtryk (Fig. 4 Nr. 1). Gruppe A’s Form (Fig. 4 Nr. 2) er forskellig
fra begge Vingaards. En iøjnefaldende Uoverensstemmelse frembyder de to
Former af den Vignet, som er afbildet i Fig. 2 som Nr. 1 og 2. Nr. 1
benyttes af Vingaard, saavel i Lovtrykkene som meget hyppigt i hans øvrige
Produktion — han bruger kun denne ene Form —, medens Nr. 2 er en af
de i Gruppe A hyppigst forekommende Vignetter, hvor den stadig
forekommer i den afbildede Form med den forneden afbrudte Midterstreg, som
velsagtens skyldes en Beskadigelse af Klicheen. Disse Eksempler, som
kunde suppleres med mange flere, er tilstrækkelige til at vise, at der
mellem Vingaards Tryk og Gruppe A trods den gennemgaaende
Overensstemmelse findes saa afgørende Forskelligheder, at det er umuligt at henføre
disse to Grupper til samme Bogtrykker.

Inden Undersøgelsen føres videre, skal her gøres opmærksom paa et
Forhold, som viser, hvor varsom man maa være med at stole paa de
Proveniensoplysninger, som findes i Bøger fra disse ældre Tider, hvor
Eftertryk-ningen florerede saa stærkt. Som ovenfor nævnt er der af Gruppe A ikke
fundet nogen Udgave af Samlingens sidste Stykke, »Aabne Breve om
Mandater». Til Gengæld findes heraf to forskellige Tryk med Vingaards Navn.
Ser man nøjere til, viser det sig, at der i det ene af disse foruden en stor
Del af Vingaards er anvendt en Del af det for Gruppe A specielle Materiel,
saaledes f. Eks. den lille Kursivtype, som ellers aldrig findes i Tryk med
Vingaards Navn, og Vignetten i Fig. 2 i den for Gruppe A særegne Form.
Ligeledes er brugt et Initialsæt, som aldrig bruges af Vingaard, men meget
hyppigt i Gruppe A. Der er da ingen Tvivl om, at dette Tryk er
fremstillet af Gruppe A’s Bogtrykker, som altsaa i dette Tilfælde foruden
Trykkeaaret ogsaa falskt har eftertrykt Vingaards Navn.

Af de i det foregaaende fremdragne Forhold fremgaar, at Gruppe A
maa være trykt af en Bogtrykker, der har overtaget en Del af Mads
Vingaards Materiel og slaaet det sammen med sit eget. Da Vingaards
Virksomhed ophørte Aar 1600, er det sandsynligst, at denne anonyme Bogtrykker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:10:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bokobibl/1921/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free