- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång VIII. 1921 /
135

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Man faar underlige Tanker ved disse Iagttagelser, men er endnu ikke ved
Vejs Ende. Fra Manuscripterne vender man sig til den litterære Overlevering
og tager de solideste Haandbøger, den nyeste Afhandling frem; her møder
imidlertid en Overraskelse, idet man faar den Oplysning, at det ikke er
Friederich Lindenbrog men Bibliotekaren Heinrich Lindenbrog, ved hvem
Mistanken for Haandskrifttyverier hefter. Saaledes læser man i Allgemeine
deutsche Biographie og i Dansk biografisk Lexicon, saaledes hos Delisle og
i William Norvins Bidrag til Gottorp er bibliotekets Historie. Dog
Efterretninger vandrer fra Bog til Bog, og det bliver nødvendigt at følge
Traditionen tilbage. Uden Vanskelighed naar man til de primære Kilder 1) en
Optegnelse af Paul Colomiès i »Recueil de Particularitez fait l’an 1665»
optaget i J. A. Fabricii Udgave af Colomiès’ Arbejder — og 2) et Stykke i
B. G. Struves Acta litteraria. Optegnelsen i Pauli Colomesii Opera (Hamburg
1709) p. 325 lyder: »M. Vossius m’a dit qu’il avoit appris de M. du Puy
l’aîné, qu’Henry Lindenbrog estant à Paris, et allant souvent à la Bibliothèque
de S. Victor, sous prétexte d’y étudier, y déroboit toujours quelques
manuscrits; et que quelcun s’estant apperçû de ses larcins, on alla le
prendre un matin en bonnet de nuit et en pantoufles et qu’on le mena ainsi
en prison, d’où il sortit quelques jours après par le crédit de M. du Puy.»

Dernæst læser vi i Acta litteraria ex manuscripts eruta atque collecta
cura B. G. Struvii fasc. VI (Jena 1709) p. 14: Lindebrogius et Wowerius
plagiarii. Lindebrogius egregius est plagiarius. Ille et Wowerius in Gallia
vocabantur les Corsaires de Hamburg. Lindebrogius etiam semel in carcerem
capite nudo tractus fuit ob sedecim volumina Mss. quæ monacho uno conscio
subduxerat e monasterio Victoris, quod postea ipse monachus fassus.
Optimum fuit quod ipse strenuissime negaret, et Callignonius herus eius
tanta esset auctoritate ut non auderent excutere ædes eius. Virgis erat
excipiendus minimum, si non patibulo, absque illo fuisset, eiusque
intercessione. Discipuli eius iam heie apud nos sunt, e quorum præceptore
id habeo.»

Colomiès giver Lindenbrogs Fornavn — Henry — medens Struve ikke nævner
noget Fornavn, hvorfor det foreløbig maa staa hen, om Talen her er om
Heinrich eller Friederich Lindenbrog. Imidlertid vil man med Kritik tage
mod en Efterretning, der er gaaet fra Mund til Mund og først efter to
Menneskealdre er fæstnet paa Papiret, saaledes som Tilfældet er med
Anecdoten hos Colomiès. Efterretningen hos Struve har betydelig bedre
Hjemmel, thi det ovenfor citerede Stykke er efter al Sandsynlighed et
Stykke af et Brev fra 1608 fra Janus Gruter, Bibliotekar i Heidelberg,
til Gottfried Jungermann,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:17:39 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bokobibl/1921/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free