Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 RECENSIONER
rede for i III. Capitel, som ogsaa bringer ny Oplysninger om en anden af
hans Kilder, den venezianske Gesandt Ottaviano Bons Beskrivelse af Seraillet,
og dens littéraire Skæbne. Den er forfattet omtr. 1608, men først udgivet
1684 under Bons Navn;1 en engelsk Oversættelse af Rob. Withers var
imidlertid blevet trykt allerede 1625, men under Oversætterens Navn.2 Ogsaa fra
anden Side er der gjort Attentat paa Bons Forfatterskab ; en Afskrift af hans
Beretning, som den venezianske Købmand Tommaso Alberti havde taget af
den inden dens Udgivelse, blev 1889 trykt som et Originalværk af denne.
Bon ved intet at fortælle om Bibliotheker i Seraillet, V. Capitel behandler
de Rygter om Serailbibliotheket, der kommer op i første Halvdel af 17. Aarh.
ved den boginteresserede franske Gesandt Harlay de Sancy, en Ven af de
Thou, og den engelske Astronom John Graeves, der under et Ophold i
Konstantinopel fik nogle Meddelelser om det af Patriarchen Cyrill Lukaris. Fra
nu af antager Rygtet den faste Form, at Seraillet gjemmer Resterne af
»Palaiologernes», den sidste byzantinske Kejserfamilies, Bibliothek, hvori den
complette Livius skulde findes, som man i Renaissancen sporede i alle
Afkroge af Verden, i Sorø og Throndhjem. Nogen real Viden om Seraillets
Bøger maa desuagtet ligge til Grund; Haandskrifterne søges ikke i det
Bi-blioteca commune, Dominico beskriver, men i Skatkamret, og der findes
factisk græske Haandskrifter den Dag idag.
Ogsaa den franske Rejsende J.-B. Tavernier (om ham VI. Cap.) taler i
sin Beskrivelse af Seraillet 1675 om alskens Bøger i Skatkamrets Værelser,
medens han ikke ved noget om et Bibliothek. Den Brand, som efter løse
Rygter mentes at have fortæret Seraillets Bibliothek 1665, ramte, som Forf.
paaviser, ikke dette men Archivet, vistnok det nu saakaldte »Gamle Bibliothek»,
der efter Øj en vidners Beskrivelse tjente som Archiv og nu synes at staa tomt.
Virkelig Viden om, hvilke Haandskrifter der fandtes i Skatkamret, havde
man altsaa ikke, endsige at man skulde have drømt om at erhverve sig noget
derfra. Det er derfor højst overraskende, at den franske Repræsentant i
Konstantinopel "Pierre Girardin, hvem Louvois havde givet Instruction om
at skaffe Pariserbibliotheket græske Haandskrifter derfra, 10. Marts 1687 kan
indberette, at en italiensk Renegat har skaffet 200 Haandskrifter tilveje,
»alt, hvad der findes i Seraillet af græske Forfattere». Girardin har ladet
dem undersøge af to lærde Mænd, der kun fandt 15 græske (foruden 1 latinsk,
1 arabisk og 1 trykt Bog) af større Værdi. De blev afkjøbt Renegaten i
dyre Domme og findes nu i Bibliothèque Nationale. De har hidtil været
anset for at stamme fra Seraillet siden Villoisons Notits om dem 1810. Men
ved Hjælp af et tyrkisk Stempel, som de alle er forsynede med (afbildet S.
127), er det lykkedes Forf. (VI. Cap.) at bevise, at de har tilhørt den
litte-rairt interesserede Prins Mustafa (f. 1591, f 1640) som to Gange var Sultan
for kortere Tid og kun undgik tyrkiske Prætendenters almindelige Lod at
1 Udgivet paany 1865 og 1871 som et Ineditum. Originaludgaven er meget sjelden.
2 Ogsaa denne Oversættelse blev uden Kjendskab til den første Udgave trykt paany
som Ineditum 1650 (under "Withers’ Navn) af J. Graeves.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
