Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRÅN BOK-, ARKIV- OCH BIBLIOTEKSVÄRLDEN
167
1 aug. 1921 intill utgången af år 1922 har af Kungl.
Maj:t den 29 juni förordnats ordföranden i
Boktryckarekammaren, direktör Per Palmquist.
Frågan om inrättandet af ett statstryckeri synes
härmed hafva förfallit
Svenska litteratursällskapet.
Svenska litteratursällskapet har utsänt sina
publikationer för år 1920. Af sällskapets tidskrift
Samlaren, som år 1919 utkom i sin 40:e årgång, har med år
1920 påbörjats en ny följd, årgång 1. Den nya
årgången innehåller följande bidrag: A. B lan c k, Om
allvaret i Fru Lenngrens diktning, af samme förf.
En okänd Strindbergsöfversättning från H. C.
Andersen, O. Holmberg, Några motiv i Amorina, A.
Beijer, Abbé Domenico Michelessi, S. Cederblad,
Correggios San Sebastian och änglakören i Stagnelii
drama Riddartornet samt J. L:son Samzelius,
S vensk litteraturhistorisk bibliografi 1919. Bibliografin
omfattar 32 s. Vidare har af serien 1500- och
1600-talens visböcker nr XII, Petter Rudebecks
visuppteckningar, h. 1, utgifvits samt som Skrifter,!^: Studier
i Wivalliusvisornas kronologi af S. Ek.
Ordförande i sällskapet är numera docenten A.
B lan ek, sekreterare biblioteksamanuensen N. G
o-b o m och skattmästare biblioteksamanuensen J. L:s o n
S a m z e 1 i u s. Öfriga ordinarie medlemmar af
arbetsutskottet äro förste bibliotekarierna A. Grape och
A. Nelson.
Ord och Bild, 1921, h. 2 (s. 101—112) innehåller en
bibliografisk öfversikt af Hjalmar Lindroth:
»Den nordiska språkforskningen i Sverige under det
seaaste decenniet. En återblick.»
Svensk historisk bibliografi 1920, utg. af
bibliotekarien Kr. Setterwall, omfattande s. 619-63,
har nyligen utkommit. Ålandsfrågan har gifvit
anledning till en vidlyftig litteratur, förtecknad nr 7 303
-7 349.
Nordisk ortnamnslitteratur 1919. Bibliografisk
förteckning af O. Lundberg. I: Namn och bygd,
årg. 8 (1920), s. 178—88. Innehåller kortfattade
redogörelser för de förtecknade böckernas och
uppsatsernas innehåll.
Danmark.
København. Det kongelige Bibliotek.
I Følge den i Slutningen af Marts Maaned
vedtagne Finanslov, der gælder fra 1. April 1921 til 31.
Mars 1922 er der bevilget Biblioteket følgende Beløb,
hvori ikke er indbefattet Lønninger til dets
Tjenestemænd. Som Honorarer til forskellige ved Biblioteket
ansatte Tjenestemænd og Medhjælpere ialt 19,570 Kr,,
til Kontorudgifter 70,200 Kr., hvoraf bl. a. er beregnet
c. 35,000 Kr. til Brændsel, c 4,000 Kr. til Belysning
og c. 22,000 til Rengøring. Til Indkøb af Bøger er
bevilget 75,000 Kr. og til Indbinding 50,000 Kr.,
Budgettet er her henholdsvis forhøjet med 25,000 og 12,000
Kr. Til Aarsberetning og Meddelelser er der foruden
de ordinære 1,200 Kr. bevilget ekstra 1,200 Kr. aarlig
i 5 Aar til Udarbejdelse af et Katalog over
middelalderlige Haandskrifter. Til Accessionskataloget er
bevilget 12,000 Kr., hvoraf Redaktionen som Honorar
faar 100 Kr. pr. Ark og Universitetsbiblioteket et
Honorar paa 2,080 Kr.
I Vinteren 1921 overdrog Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag til Biblioteket Forlagets ældre Arkiv
med Tilsagn om fremtidig successive Aflevering af
saadanne Sager, der ikke maatte have Betydning for
Forlagets daglige Drift. Samtidig skænkede
Etats-raadinde Julie Hegel den store Hegelske
Brevsamling. Under Navn : »Den Gyldendal-Hegelske
Manuskriptsamling» skal disse to Grupper bevares som
et Hele inden for det kgl. Bibliotek, og hertil skal
slutte sig den af Biblioteket erhvervede Nansenske
Brevsamling, som i Følge Peter Nansens Stilling i
Forlaget har nøjeste Sammenhæng dermed. Som
Helhed er »Den Gyldendal-Hegelske
Manuskriptsamling» foreløbig utilgængelig.
Medens Arkivet endnu ikke er overført til det kgl.
Bibliotek, har den Hegelske Brevsamling allerede i
nogle Maaneder været til Huse hos os og er ordnet
og delvis registreret saaledes at det er muligt atfaa
Overblik over hvad den rummer. En mindre Del af
Korrespondancen gaar tilbage til Deichmanns Dage ;
de ældste Breve er fra 1839, medens de yngste naar
op til de allersidste Aar. Der er Breve fra Drewsen,
Hother Hage, A. S. Ørsted og Øhlenschlæger, — fra
Chr. Molbech, Fr. Paludan-Muller, Fru Heiberg —
fra P. Hjort og Fr. Barfod, — Monrad, Krieger og
A. D. Jørgensen og fra Halvfjerdsernes Mænd talløse
Breve. Nogle af disse Korrespondancer strækker sig
gennem en Menneskealder lige fra den unge Forfatters
første kejtede og forsagte Henvendelse til den
højt-ansete Forlægger. Paa lignende Vis er den norske
litterære Verden repræsenteret. Vi finder Breve fra
P. A. Munch, L. Daae, Asbjørnsen og Moltke-Moe, —
Skrivelser i Hundredetal fra Ibsen, Björnson,
Kjelland og Lie, — endvidere Breve fra Camilla Collett
og Amalie Skram, — fra Knut Hamsum, Thomas Krag,
Hans Aanrud, Johan Bojer etc. etc. Og ved Siden
af denne brogede Mangfoldighed de Hegelske
Koncepter. For vore Øjne lever Forfatternes urolige,
stemningsbevægede Skare og Frederik og Jacob
Hegel, sindigt dømmende, klogt ledende, maalende
med stort Maal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
