- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång VIII. 1921 /
182

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182 LAURITZ NIELSEN

Indretning, fylder de tre første Sider af et Folioark. Det har følgende
Overskrift:

NOBILISSIMO ET AMPLISSI-1 MO VIRO, SAPIENTIA ET ERVDITI-1
ONE INPRIMIS EXCELLENTI, D. HENRICO RANZO-1 VIO
POTEN-TISS: REGIS DANIÆ IN HOLSATIA | VICARIO ET CONSILIARIO,
PRÆFECTO | ARCIS SEGEBERGÆ ET DOMINO IN | BREDENBERGA
&c: ASTROLOGIÆ | OMNIVMQVE LIBERALIVM DIS-1 CIPLINARVM
EXCVLTORI | & promotori laudatissimo. | Amico suo plurimum | Colendo. ;
Digtet sluttes med følgende Underskrift:

Datum VRANIBVRGI | Kai: Martii Anno 1585. | Tuus TYCHO BRAHE. |
I det sidstnævnte Digt meddeler Tycho Brahe, at han sammen med
Digtet sender Rantzau et Billede af Uraniborg. Et saadant Billede omtales
flere Gange i hans Breve. D. 25. Aug. 1585 skriver Tycho Brahe saaledes
til den kejserlige Livlæge Thaddæus Hagecius i Prag, som ved Siden af
Brucæus er den af hans Korrespondenter, med hvem han mest underholdt
sig om sine litterære Anliggender, at han sender de ovenfor omtalte Digte
og desuden nogle Billeder af Uraniborg.1 Han tilføjer, at han ogsaa vilde
have sendt Afbildninger af sine astronomiske Instrumenter, men da hans
Træskærer er rejst til Tyskland, er Stokkene endnu ikke færdige, saa han
kun kan sende Afbildninger af to af Instrumenterne. Naar Træskæreren
vender tilbage og faar udført Billederne af de øvrige, vil han sende dem,
idet det er hans Hensigt at afbilde alle sine Instrumenter og udsende dem
i et særligt Hefte. Til Landgreven af Hessen sender Tycho Brahe d. 1.
Marts 1586 ligeledes et Billede af Uraniborg og Billederne af de to
Instrumenter.2 I et Brev, dat. 20. Marts 1592, til den kejserlige Bibliotekar i Wien
Hugo Blotius udtaler Tycho Brahe sig udførligere om dette Billede, som han
samtidig sender.3 Han meddeler bl. a., at Slottet er blevet noget forandret,
siden Billedet blev lavet, navnlig er den omgivende Vold og Bygningerne i
dens fire Hjørner blevet forandret og udvidet.

Et Eksemplar af dette Uraniborg-Billede, paa hvis Eksistens hidtil ingen
havde været opmærksom, blev for faa Aar siden fundet i Statsarkivet i
Marburg under en almindelig Eftersøgning af Tycho Brahe’ana, som var
iværksat i Anledning af den nye Udgave af hans samlede Skrifter. Foruden dette
Billede fandtes samme Sted forskelligt andet hidtil upaaagtet Smaatryk fra
Tycho Brahes Bogtrykkeri paa Hveen, deriblandt Eksemplarer af de to

1 T. Brahei... epistolæ 1568—1587, S. 89.

2 T. Brahe: Epistolæ astronomicæ I, S. 8 (Opera omnia VI, S. 37).
8 T. Brahei... epistolæ ab anno 1588, S. 184.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:10:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bokobibl/1921/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free