Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
baade Haandbiblioteket og det store kgl. Bibliotek paa samme Konto: »Wegen
der kgl. Bibliothèque und sonsten für Bücher verwandten Kosten»; først
med Aaret 1756 adskilles de, dog stadig paa samme Konto, under
Benævnelserne »Die kgl. Haupt- und die kgl. Handt-Bibliotheque» ; fra Aaret
1774 faar de hver sin Konto og fra 1782 er det store kgl. Bibliotek helt
forsvundet fra Particulair-Kamrets Regnskaber, idet dette Bibliotek fra
denne Tid begyndte at give Adgang for en større Offentlighed.
Allerede som Kronprins havde den senere Kong Frederik V vist megen
Interesse for Bøger og boglig Syssel. Der foreligger i Literaturen
forskellige Udtalelser desangaaende, som Werlauff i sit ovennævnte
Skrift har citeret og som vi derfor ikke skal anføre her. Som ganske
ung ejede Prinsen allerede »et smukt og udvalgt Bibliothek»,
bestaaende ikke blot af trykte Bøger men ogsaa af »rare og gode
Haandskrifter», hvortil efter Datidens bedste Mønstre sluttede sig
et Mønt-Kabinet, en Kobberstik-Samling og endel Haandtegninger, som
det synes overvejende af topografisk Art. Sine Samlinger forøgede
han hovedsagelig ved Køb paa de store Bogauktioner og benyttede
ved disse Indkøb for det meste sin Lærer, Orientalisten (fra 1738
Professor ved Kbh.’s Universitet) Johan Christian Kall, der muligvis
ogsaa har været den egentlige Bestyrer af Biblioteket, i hvert Fald
i nogle Aar. Ogsaa den bekendte Bogsamler Henrik Henrichsen (senere
adlet under Navnet Hjelmstjerne) har en Tid virket som Bibliotekar
hos Prinsen.1
Da denne 1746 besteg Tronen som Frederik V, forøgedes hans
Bogsamling betydeligt, dels ved Køb, dels ved Afgivelse af Dupletter
fra det store kgl. Bibliotek, dels og ikke mindst ved den Mængde
Gaver, der strømmede ind baade fra Udlandet og Indlandet. Der synes
at være købt endel paa Auktioner og ved disse Køb anvendtes som
Regel de vexlende Pagehofmestere, men ogsaa hos Datidens bekendte
Boghandlere var Haandbiblioteket en god og stor Kunde. En væsentlig
Del af Indkøbet bestaar af Kort, for hvilke den kongelige Ejer ses
at have næret særlig Interesse. Paa det kgl. Bibliotek i Kbh.
opbevares endnu som bekendt det saakaldte Frederik Vs Atlas, der i
55 i Hellæder indbundne Bind indeholder en Mængde værdifulde
og tildels sjældne Kort, klæbet op paa tyk Karton og behandlet med
megen Omhu, rimeligvis af Bogbinderen Piper, hvis Navn oftere
forekommer i Regnskaberne i Forbindelse med disse Kort. Mindre
bekendt er det sikkert, at en tilsvarende Kortsamling, i ligeledes
i Hellæder indbundne 37 Bind, findes i Haandbiblioteket; de bærer
paa Ryggen Titlen: »Atlas de J. M.», der betegner dem som hidrørende
fra Frederik Vs Gemalinde, Dronning Juliane
1 Jfr. C. F. Wadskiær, Hilaria Sorana, I. Hafniæ 1751, fol d.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
