- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång IX. 1922 /
175

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

H. MAJ:T KONGEN AF DANMARKS BIBLIOTEK 175

Danneskjold, den ivrige Bogven, der skønt kun 26 Aar gammel ved sin Død
efterlod sig et udsøgt, stort Bibliotek. Paa hans Auktion 1731 købtes denne
Afskrift af den bekendte Greve Otto Thott og efter den er der atter taget
Kopier, hvoraf en findes i det kgl. Biblioteks Haandskriftsamling.

Efter Branden flyttede Kongefamilien til Amalienborg, hvor Kongen selv
erhvervede sig det Palais, som nu almindelig benævnes efter ham. Her har
vel ogsaa de sørgelige Rester af det engang saa righoldige og
velkonserverede Haandbibliotek fundet Plads og den gamle Konferensraad Nielsen, der
til sin Død, 3 Aar efter Katastrofen, stadig opføres som Bibliotekar, har
sikkert haft et let Hverv ved at bestyre det. Betegnende nok nævner den
officielle Hof- og Statskalender i de derefter følgende ti Aar slet ingen
Haand-bibliotekar. Først i 1808 blev Posten paany besat, idet Literaten og
Kunsthistorikeren Niels Heinrich Weinwich (f. 1755), da Kronprinsen besteg
Tronen som Frederik VI, blev udnævnt til Bibliotekar ved Kongens
Haandbibliotek og beklædte Posten til sin Død 1829.

I Aarene fra Slotsbranden til Tronbestigelsen, hvor Kronprinsen var
Landets egentlige Regent, har Biblioteket sikkert ogsaa omfattet hans egen
Bogsamling, som foruden ved Køb blev forøget ved Gaver af Forfattere baade
fra Ind- og Udlandet. Efter 1808 blev Biblioteket opstillet i hans eget Palais,
det nu almindeligt som Christian IXs Palais betegnede, i umiddelbar
Nærhed af Kongens egne Værelser. Weinwich har aabenbart, i det mindste
i sine første Embedsaar, været en flittig og omhyggelig Bibliotekar; jeg har
i hvert Fald i flere af Haandbibliotekets Bøger fundet Optegnelser af ham,
der tyder paa, at han for disses Vedkommende har anstillet bibliografiske
Undersøgelser. Men ogsaa han blev en gammel Månd, inden Døden
indhentede ham, og i sine sidste Aar har han ikke haft Energi eller Kraft til
at overkomme Arbejdet. Hans Efterfølger1 bemærker saaledes: »Gamle
Wein-wich havde i mange Aar brugt den Fremgangsmaade, at, naar der kom
nye Bøger til, stuvede han dem ganske simpelt op i Bunker paa Borde og
Gulve», saaledes at Kongen, der nødvendigvis maatte passere Biblioteket,
knap nok kunde bane sig Vej gennem Dyngerne. Det har derfor ogsaa været
følt som noget af en Befrielse, da Wein wich lukkede sine Øine, og Kongen,
der ikke havde nænnet at støde den gamle, trofaste Embedsmand, nu kunde
faa Orden paa sin Bogsamling. Efterfølgeren blev daværende Major,
Adjutant hos Kongen Carl Ewald og Udnævnelsen bestod efter hans egen
Beretning kun deri, at Kongen lod ham kalde til sig og sagde: »Ja det er bedst,
De strax gaar derind og tager fat». Ewald tog da ogsaa fat med Kraft og

1 Th. Ewald, En Slægts Historie, I (Kbh. 1905), p. 125.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 13:08:39 2014 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bokobibl/1922/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free