Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRÅN BOK- OCH BIBLIOTEKSVÄRLDEN
259
Forsendelser til Tyskland fordeles af
Notgemeinschaft der deutschen Wissenschaft i Berlin, der ogsaa
paa anden Maade har været et værdifuldt
Mellemled mellem Kontoret og de tyske Biblioteker.
For Tidsrummet 1. December 1920 til 31 December
1921 viser Regnskabet en Indtægt paa ialt 12,304 Kr.
50 Øre. Udgifterne fordeler sig saaledes:
Bogindkøb.................. 7,117,76
Transport og Emballage.......... 975,78
Lønnet Assistent.............. 2,600,oo
Kontorudgifter ............... 538,21
Kassebeholdning............... 1,072,75
l¾3ÖTso
Budgettet for det løbende Aar balancerer med et
Beløb, der er nogle faa 100 Kr. lavere end det
afsluttede Regnskab. Vilhelm Slomann.
Danmarks Biblioteksforening.
>Bogens Verden» her udsendt 4 Aargang Nr. 5—10.
Af Indholdet kan fremhæves: i Nr. 5—6 Lauritz
Nielsen: Biblioteket i "Wolfenbuttel. Andreas Sch.
Steenberg: Erindringer fra mit Biblioteksarbejde, afsluttet
i Nr. 9—10. O. Hessellund: Nyere pædagogisk
Litteratur og I. Munk Olsen og Sigurd Schultz: Nyere
Kunstlitteratur; i Nr 7—8, Marius Dahlsgaard: Vore
Børns Fritidslæsning afsluttet i Nr. 9—10, H
Hvene-gaard Lassen: Biblioteksarbejde ved et
Centralbibliotek, Aarsmødet i Næstved ; i Nr. 9—10 K.
Schmidt-Phiseldeck: Lidt om Biblioteksvæsen og
Experimen-talpsykologi, De offentlige Biblioteker og
Skønlitteraturen, C. Behrend: Bibliotekshistoriske Notitser.
Levin og Munksgaards Forlag har udgivet en
Oversættelse af Jul. R. Haarhaus: Maculaturalia, et
Æventyr for Bogvenner, trykt i 850 Eksemplarer i
Chr. Christensens Bogtrykkeri i København.
Oversættelsen er foretaget af Bibliotekar ved John Crerar
Library i Chicago J. Chr. Bay og er illustreret af
Axel Nygaard.
Norge.
Kristiania. Universitetsbiblioteket
Personalnotiser.
Förstebibliotekar A. Kjær fylte 26. sept.
sytti år og tok samtidig avskjed fra sin
stilling i henhold til aldersgrenseloven.
Johan Albert Julius Kjær blev student 1869
og avla filologisk embedseksamen 1875.
Allerede næste sommer trådte han inn i den
tredje amanuensispost, som var blitt ledig ved
Drolsums utnevnelse til chef. Han viste sig
straks å være en overordentlig værdifull
mann for biblioteket, i hvis gjerning han
gikk op med liv og sjæl. I 1883 blev han
souschef, först med titel av underbibliotekar,
i 1898 forandret til bibliotekar og i 1918 til
förstebibliotekar. Hans gjerning var
oprindelig bestyrelsen av utlån og lesesal, men
med årene blev stillingen som Utenlandske
Avdelings katalogchef det vigtigste, og fra 1920
blev ledelsen av ekspedisjonen overfort til
en ny förstebibliotekarpost.
Det er da også på katalogene Kjær har
nedlagt sitt störste arbeide. Med sin skarpe
logikk, videnskapelige tenkning og
udmer-kede sprogkunnskaper besat han også sjeldne
forutsetninger på dette område. Hans sirlige,
klare hånd möter man på mange tusener av
sedlene i den alfabetiske hovedkatalog; men
man skal lete lenge for at finne en som ikke
er feilfri. Kjær gjorde aldri noget
uover-veiet eller slurvet. Som motto for hans
gjerning kunde der gjerne settes »sub specie
æter-nitatis» ; hvad han skrev, det står for alle
retter som logisk og formelt uangripelig.
Derfor blev Kjær også de yngres store orakel,
som rådspurtes som siste instans i alle tvilsmål.
I 1886 foretok han sammen med
overbibliotekar Drolsum en studiereise til tyske
biblioteker, der blev bestemmende for anlegget
av vår systematiske katalog. På denne har
Kjær nedlagt et veldig arbeide; en mengde
av bindene såvel til naturfagene som
sprog-videnskapen er utarbeidet av ham. Selvom
systematiseringen og utförligheten undertiden
er drevet vel vidt, er dette arbeide som
ethvert bibliotek vilde være stolt av.
Kjærs omfattende kunnskaper på mange
områder blev der ofte lagt beslag på til andre
gjöremål. Hans arbeidsevne er fremdeles
overveldende. Fra biblioteket, hvor han i
mange år har gjort to manns arbeide, kunde
han gå hjem og fortsette med sine
videnskapelige arbeider langt utover kvelden.
Kjærs samvittighetsfullhet og nöiaktighet
blev snart altfor godt kjent, og hans feil er
at han vanskelig kan si nei. Derfor er han
blitt utnyttet alt for sterkt av andre forskere
og til redaktör- og registreringsarbeide, som
han i grunnen var for god til
Det er forövrig ikke lett at gi
utenforstå-ende en forestilling om hvad Kjær har
betydd såvel for bibliotekets indre arbeide som
for mange av våre sproglige og historiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
