- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång X. 1923 /
166

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166 LAURITZ NIELSEN

dette Erhvervelsen af Professor Ludvig Daaes Bogsamling, som købtes efter
hans Død 1910, i Stavanger har Købet af Rektor A. E. Erichsens Samling
skaffet Biblioteket en værdifuld Tilvækst paa dette Omraade. Denne sidste
Samling, der købtes af Stavanger Kommune efter Ejerens Død 1913,
indeholdt c. 6,000 Bind, hvoraf mange var sjældne danske Tryk. Blandt disse
findes et Unicum, et lidt defekt Eksemplar af en tidligere ukendt Udgave
af Frands Vormordsens Bønnebog, trykt i København af Hans Vingaard
1556. En Særstilling blandt Norges Folkebiblioteker indtager Biblioteket i
Elverum. Det er skænket Kommunen ved testamentarisk Gave af dets
Skaber, den rige Storbonde og Skovejer Helge Væringsaasen, som døde 1917.
Biblioteket, der endnu paa langt nær er ordnet, anslaas til at tælle ikke
mindre end c. 70,000 Bind, men adskilligt heraf vil vistnok vise sig at være
uden videre Værdi. Paa den anden Side er der næppe Tvivl om, at der i
Samlingen findes Mængder af gamle danske Bøger. En betydelig Del af den
er erhvervet paa prominente danske Bogauktioner — f. Eks. Heymanns og
Wimmers —, hvor Væringsaasen købte ind planløst og uden Kritik, men
hvor han ofte blev Ejer af store Sjældenheder. Foreløbig er kun fremdraget
enkelte danske Bøger fra det 16. Aarhundrede, men store Dele af
Biblioteket henstaar endnu i uaabnede Kasser, saaledes som de er kommet fra de
forskellige Auktioner.

Endnu skal til Slut blot omtales to norske Privatsamlinger fra nyere
Tid, hvori dansk Litteratur spiller en fremtrædende Rolle. Den ene er skabt
af den kendte Biskop A. C. Bang, som paa sine Visitatsrejser rundt om i
Landet opsporede mange tidligere upaaagtede Bøger, Desværre er hans
Samling, der bl. a. indeholdt en Del sjældne danske Katekismer og
Opbyggelsesbøger, efter hans Død 1913 blevet splittet og for største Delen gaaet tabt
for Norden, idet det meste blev solgt til Luther-Kollegiets Bibliotek i Decorah.
Enkelte af hans Bøger findes nu i Universitetsbiblioteket i Kristiania, og
Splittelsen er saa komplet, at man kan træffe forskellige Dele af samme Bog
her og i det amerikanske Bibliotek. Den anden Samling har tilhørt Over
læge Joh. Schweigaard i Kristiania. Efter Ejerens Død 1919 er Samlingen,
om hvis Anvendelse der endnu ikke er taget Bestemmelse, magasineret og
har derfor ikke kunnet undersøges nærmere, men det antages fra sagkyndig
Side, at den indeholder adskillige danske Bøger fra ældre Tid, og at den
paa dette Omraade er af betydelig Værdi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 10:50:18 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bokobibl/1923/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free