Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72___________________________ RECENSIONER
i det syttende Aarhundredes Epoke. Den ældre Tidsalders Særpræg
udmærker sig blandt andet ved en iøjnefaldende Uberegnelighed; Side om
Side med en ubønhørlig Logik, der drives ud i en tilspidset Formalisme,
optræder der bratte Fald ud i en Vilkaarlighed, der for vore øjne tager sig
ud som Ytringer af pludselige Luner og meningsløse Kapricer. Saadant
fore-falder i Literaturen, i Malerkunst og Skulptur; og lignende Foreteelser maa
man være forberedt paa at se optræde i Bogtrykkerkunsten: det regelrette
vil kunne blive afbrudt af Særtilfælde, der forekommer os at savne et
passende Motiv.
Dernæst maa man ved Betragtningen af Dr. Nielsens typologiske
Undersøgelser fastholde, at det overleverede Stof er overordentlig hullet og
mangelfuldt; et uberegneligt Antal Tryksager er i Tidens Løb forsvundet; der maa
altsaa regnes med, at Billedet af den samlede Frembringelse er højst
ufuldkomment, og at det, hvis vi kendte ogsaa de forsvundne Tryk, vilde have
et andet Udseende paa mange Punkter. —
Det er Tidsbestemmelserne, der er af størst almindelig Betydning. Der
kan paa dette Omraade gøres visse Iagttagelser over de Oplysninger, som
Bogarven fra det sekstende Aarhundrede giver om sig selv.
Der er ordentligvis tre Punkter i et Bogtryk, hvorpaa Tidsangivelser
kan søges. I nogle Tilfælde findes Datering paa alle tre Steder, i andre
kun paa to eller et Sted. De omtalte tre Punkter af Bøgerne, hvor
Tidsangivelse findes, er under Fortalen, i Kolofonen, paa Titelbladet.
Tidsangivelsen i Fortalen sættes af Forfatteren. Tilsyneladende er den
af særlig Nøjagtighed, idet den næsten altid indeholder baade Aar og Dato.
Men hvilket Tidspunkt det er der opgives, er man som Regel i nogen
Uvished om, saafremt ikke Fortalen indeholder Oplysninger desangaaende. Den
opgivne Dato kan enten betegne Afslutningen af Bogens Affattelse eller
Tidspunktet for dens Udsendelse, og imellem disse to Tidspunkter kan der være
en ret betydelig Afstand. Fortalen til Hegelunds Susanna er dateret 12. August
1577; Bogen udkom i Februar 1579.
Hertil kommer endnu, at Fortalens Datering i talrige Tilfælde er en
blot og bar Pyntedato. Forfatteren drager Omsorg for at datere sit Skrift
fra en Dag, der paa en eller anden Maade har særlig Betydning; enten
vælges en religiøs eller en historisk Mindedag, der kan sættes i Forbindelse med
Forfatterens Forhold eller Bogens Indhold; eller Dateringen har Tilknytning
til den, hvem Bogen tilegnes. Meget almindeligt er det at vælge 1. Januar
som Dato; Bogen er da øjensynlig bleven anvendt som Nytaarsgave til
Patron eller Patronesse, og Fortalen er i Virkeligheden skrevet Aar et forud
for det Aar, hvormed der signeres.
Dateringen i Kolofonen saa vel som paa Titelbladet fastsættes af
Bogtrykkeren.
Dateringen i Kolofonen er, principielt set, Bogtrykkerens Angivelse af
Tidspunktet for Afslutningen af hans Arbejde, og som Følge deraf den med
Typologens Synsmaade overfor Bogen bedst sammenfaldende Datering. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>