Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RECENSIONER 73
Realiteten er dette dog ikke altid Tilfældet. Visse Bogtrykkere lader deres
Sans for den harmoniske Indretning af Bogen faa Magt over Nøjagtigheden
og giver derfor Kolofonen samme Aarstal som Titelbladet, selvom dette ikke
stemmer med Tidspunktet for Afslutningen. Benedicts Fortale til
Søfartsbogen er dateret 1 Januar 1568, og Kolofonen udviser samme Aarstal, skønt
Fremstillingen af Bogen maa antages afsluttet før Nytaar. Som Regel
opgives i Kolofonen kun Aar, undertiden baade Aar og Dato; i dette Tilfælde
kan der ikke være Tvivl om Dateringens Paalidelighed.
Om Aarstallet paa Titelbladet bemærkes følgende: den første Del af
Bogen, Titelblad og Forord, sættes som Regel sidst. Dog findes
Undtagelser fra denne Regel: Exempel afgiver And. Oluf sens Regnebog, der paa
Titelbladet har Aarstallet 1590, men i Kolofonen 1591. (Angivelsen i Dr.
Nielsens Afhandling S. 162 er forkert; S. 18 er den rigtig, men her er
Begyndelsen for Hans Stockelmann d. y.’s Virksomhed opgivet til 1591, i Stedet
for — efter nævnte Titelblads Angivelse — til 1590. Overhovedet er Listen
S. 16 over Bogtrykkernes Virksomhed ikke helt uangribelig.)
Det Aarstal, der anbringes paa Bogens Titelblad, lader sig ikke
uden-videre opfatte som en Angivelse fra Trykkeriets Side af Tiden for Arbejdets
Afslutning. Medens Angivelsen i Kolofonen er intim, vender Titelbladet ud
mod Offentligheden, og dets Aarsangivelse kan være bestemt af Hensynet til
denne. Det kan paa Grundlag af dette Hensyn være rykket baade tilbage
og frem i Tiden. Bekendt er det, at Bøger, der udkommer ved Slutningen
af et Aar, ofte bærer det efterfølgende Aarstal trykt paa Titelbladet.
Man kan altsaa ikke uden videre læse Trykker angi velse og Aarstal paa
Titelbladet sammen i een Sætning.
Lauritz Benedict ses ved enkelte Lejligheder at have foretrukket at
anføre Bogens Affattelsesaar paa Titelbladet og anbringer da dette ovenover
Trykkerangivelsen. Et Exempel er Niels Jørgensens Oversættelse af Jørgen
Walters Confessio, der paa Titelbladet har Angivelsen: »1586. Prentet i
København af Laurentz Benedicht». Trykningen er som Kolofonen oplyser
fore-gaaet 1587. I særlige Tilfælde kan Tidsangivelser findes paa andre Punkter
af Trykkene; saaledes i Salmebøger. —
De typologiske Undersøgelser i Dr. Lauritz Nielsens Afhandling har til
Formaal at bestemme Oprindelsen for usikre Tryk; dels Stedet for deres
Tilblivelse, dels Tiden.
For Stedets Vedkommende søges By og Bogtrykker. Naar vi kender
Bogtrykkeren, kender vi ogsaa Byen; det er altsaa Bogtrykkeren, der
efterspores. Dette sker ved Hjælp af den systematiske Opgørelse af Bogtrykkernes
Inventar, med hvilke Lister det paagældende Tryks enkelte Bestanddele
jævnføres.
De Resultater, der saaledes opnaas, er enten positive eller negative. I
de positive Tilfælde bliver Trykket tilkendt en af de tolv navngivne
Bogtrykkere, der i det paagældende Tidsrum arbejdede her i Landet. I de nega-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
