Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 RECENSIONER
tive Tilfælde lader Bogen sig ikke hjemle for nogen af disse, og den angives
da at maatte være trykt enten efter 1600 eller i et udenlandsk Trykkeri.
Disse Afgørelser er principielt svagere end de positive. Fuldkommenheden
vil først være naaet, naar ogsaa for disse Bøger Trykkeren — saa vidt
gørligt — er paavist. I flere Tilfælde er det Materiale, paa Grundlag af hvilket
Trykket afvises for de paagældende tolv danske Trykkeriers Vedkommende,
formentlig lovlig spinkelt:
S. 109 Nr. 4. Palladius’ Rimstok. Paa Basis af en eneste Majuskel af
snørklet Lille Kanon-Fraktur henvises Trykket til 17. Aarhundrede.
Imidlertid findes singulære Forekomster af Trykmateriel oftere, og den
paagældende Type er fremme i de tyske Trykkerier længe før det 16. Aarhundredes
Udgang. Samme Forhold gælder for S. 110 Nr. 2: Reravs Bønnebog.
S. 127 Nr. 2. Niels Hemmingsen: Om Trolddom. Paa Grund af en
Cicero Antikva i enkelte latinske Ord, og en Kliché til en Stregslyngning,
forskellig fra den som Mads Vingaard sædvanlig bruger, forkastes denne
som Trykkeren. Grundlaget synes ikke helt fyldestgørende; en anden Sag
vilde det være, hvis der var givet positiv Henvisning til et Trykkeri, som
ejede det paagældende Materiel.
S. 139 Nr. 3. Sulpitius Verulanus: De moribus puerorum. Paa
Grundlag af to Vignetter henvises Bogen til Udlandet. Af Vignetter findes
imidlertid oftere singulære Forekomster. —
Om Fastsættelsen af Tiden for et Tryk maa vi først gøre den almindelige
Bemærkning, at det faste Udgangspunkt for Dr. Nielsens Studier er
Titelbladenes Aarstal. Disse benyttes uden videre Prøvelse og opfattes som den
absolute Bestemmelse af Trykkenes Tilblivelsestid. Paa Afstanden mellem
Arbejdets Paabegyndelse og dets Afslutning tænkes der ikke, skønt denne i
nogle Tilfælde kan være ret betydelig. Peder Hegelunds Susanna bærer paa
Titelbladet Aarstallet 1578. Til dette Aar henføres Bogen (S. 156), skønt
Kolofonen har Aarstallet 1579. Til dette sidste Aarstal burde Bogen snarere
være henført; vi veed, at P. Hegelund først 4. Februar 1579 fik et Exemplar
af sin Bog i Hænde. Men Trykningen veed vi begyndte i Maj 1578; Bogen
indeholder altsaa for Typologen Oplysninger om Mads Vingaards Materiel
i 1578 (og maaske Begyndelsen af 1579).
Herved maa som anført bemærkes, at Bøger, hvis Tilegnelse dateres 1.
Januar, regelmæssigt maa anses for trykte Aaret forud for det paa
Titelbladet angivne Aar, idet Bogen maa opfattes som anvendt som Nytaarshilsen
til den, hvem Forfatteren tilegner den. Saaledes er Benedicts Søfartsbog
tilegnet Hans Skovgaard 1. Januar 1568. Den har paa Titelblad og i
Kolofon Aarstallet 1568, men er altsaa gjort færdig 1567.
S. 103 Nr. 2. Almanak for 1594. Om Almanakker, der er beregnet
for Kalenderaaret, gælder, at Aarstallet paa Titelbladet ikke er Trykaar, men
en Brugsanvisning. Benedicts Skrivekalender for 1592 er dateret 21. Maj
1591. Almanakken for 1594 maa altsaa anføres som trykt 1593, cfr. S. 111
Nr. 2 og 3, S. 112 Nr. 1, 2, 3, S. 113 Nr. 3, S. 119 Nr. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
