Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RECENSIONER
79
synlighed er i Vingaards Eje ogsaa i det Tidsrum, hvor den anden Skrift
bruges. Nu danner Lovtryk en Klasse for sig selv. Man kan ved disse
Tryks Udførelse ofte iagttage en stærk Konservatisme, en udpræget Trang
til at overholde bestemte Former, hvilket har sin Forklaring i den bevidste
eller ubevidste Attraa efter at meddele Loven et Præg af det uforanderlige.
Under disse Forhold tør man vistnok ikke benægte Muligheden af, at H.
Vingaard ogsaa i den Periode, hvor han brugte Kr. Pedersens Typer, til
Lovtryk kunde sætte sin egen Brødskrift i Anvendelse. Det retteste vil
vistnok være at sætte Førstegrænsen til 1555. Det her bemærkede finder ligeledes
Anvendelse paa S. 124. Nr. 1, hvor man kan sætte 1557 som Førstegrænse.
S. 125, Nr. 1. Gaardsretten (samt S. 110. Nr. 4, S. 123 Nr. 1, S. 126.
Nr. 1, S. 137. Nr. 1). Vi har ovenfor vist, at der for disse Tryk, som af
Dr. Nielsen henførtes til 1577, var en Margen i 1578, idet Blandingen af de
ældre og de yngre ø’er indtræder i dette Aar. Hertil kan endnu føjes, at
den Mulighed synes at kunne opstilles, at Korrekturen her, hvor Talen er om
Lovtryk, kunde have udrenset de yngre, til Satsen meget daarligt svarende
ø-Typer.
Hvor Materiellet ikke er af den almene Art, men henhører til
Ornamenternes og Initialernes lunefulde og uberegnelige Klasse, maa der kræves
et Antal sammenfaldende Overensstemmelser mellem Bevismaterialet og
Under-søgelsesgenstanden, for at man kan være sikret mod Tilfældighedernes
Blændværk. En Praxis maa kunne paavises, for at Henførelse kan ske.
S. 99. Nr. 1. En kristelig Bøn daglig at bede i denne farlige Krig og
Fejde. Der anføres en Række Træk, ved Hjælp af hvilke Bogen henføres
til 1570. Rettelig burde Bevisstoffet være ordnet med Hensyn til Førstegrænse
og Sidstegrænse. Man faar i saa Fald Sidstegrænsen fastsat ved den usnørklede
Kanonfraktur, der ophører 1570; den giver en meget god Afgrænsning.
Førstegrænsen bestemmes ved en Titelramme af et Sæt Røskener, der forefindes
første Gang 1570. Denne Afgrænsning er ikke holdbar. Af Bogtrykkeren,
Mads Vingaard, haves før dette Aar til Sammenligning kun et Par Smaatryk
1569, samt Bredals Børnespejl 1568, hvortil en anden Ramme er anvendt; forud
herfor ligger et Tryk 1565 og et Tryk 1562; dette er hvad man har bevaret
at fastsætte Trykkeriets Praxis med, og det er for Ornamentstoffets
Vedkommende alt for lidt. Et lille Ornament, der findes paa kristelig Bøn,
findes ogsaa paa de to Tryk 1569, og Elementerne, hvoraf det er dannet,
paa Børnespejl 1568. Deraf kan altsaa intet sluttes. Vi maa erkende, at der
intet som helst er til Hinder for, at kristelig Bøn kan være trykt før
Børnespejl; herved bliver Førstegrænsen rykket helt tilbage til 1565. Og heller
ikke Trykket 1565 (der vistnok er sat allerede 1564), afgiver i Virkeligheden
nogen Førstegrænse for det omtalte Tryk. Typologien maa vistnok her nøjes
med at henvise til Tiden for Trykkeriets Oprettelse, der er uvis.
S. 101. Nr. 1. N. Palladius: Hvorlunde et kristent Menneske skal berede
sig til Døden. Ved Hjælp af nogle typologiske Bevisligheder ansættes
Trykket til omtrent 1569. Skelner man mellem Førstegrænse og Sidstegrænse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
