Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INTERNATIONAL FAGBIBLIOGRAFI 25
Jeg har opholdt mig noget ved dette Punkt, da det forekommer mig
at være et af de allervigtigste for Nutidens bibliografiske Arbejde, ogsaa fordi
det Overblik, der derved vilde skabes over de løbende Kilder til Orientering
for Fagvidenskaben, maatte kunne bidrage til, at den unødige Konkurrence,
der nu her finder Sted paa mange Omraader, medens andre forsømmes,
indskrænkedes. Den ovf. omtalte historiske Enquete er et smukt Led af
Bestræbelser i saa Henseende.
Fra den periodiske Fagbibliografi vender vi os til de »retrospektive»
Fagbibliografier: selvstændige Værker eller Tidsskriftartikler eller kun Afsnit
deraf. Ikke mindst paa dette Punkt er der sket væsentlige Forbedringer i
de to sidste Aargange. Ikke blot er Antallet af medtagne retrospektive
Fagbibliografier steget meget betydeligt: fra 194 i 1924 til 640 i 1925, for atter
at dale lidt, til 524 i 1926, men medens der af Bibliografier som Afsnit af
Bøger saa at sige ingen findes i 1924, har 1925 135 og 1926 ikke mindre
end 180 saadanne, efter et fortræffeligt Udvalg af Værker fra den faglige
Verdenslitteratur, en Samling »ouvrages remarquables» af nok saa stor Værdi
som den lille Liste, der under den citerede Titel udgives af »Commission
de Coopération intellectuelle» (og hvori mærkeligt nok bl. a. Sverrig savnes)1
— en tarvelig Udførelse af en god Idé. Medoptagelsen af bibliografiske
Afsnit af Bøger er en stor Forbedring, saa vist som de nyeste og mange
af de bedste Fagbibliografier jo er at finde i Fagenes Haandbøger og
Monografier, Det maa ønskes, at denne Klasse af Bibliografier yderligere maa
forøges i kommende Aargange; det vil dog næppe kunne ske fyldestgørende
uden Medvirkning fra de enkelte Lande og Fag.
Jeg kommer herved til et andet og vigtigt Spørgsmaal: det hele
Arbejdes Internationalitet. Det er aabenbart, at Hovedlandene dominerer i for
høj Grad, og at Bidrag fra de mindre og fjærnere Lande og Sprog ikke
kommer til deres Ret i denne dog »internationale» Bibliografi, med én
Undtagelse, de slaviske Sprog, især Russisk; for dette Sprogs Vedkommende
raader Redaktionen aabenbart over speciel Sagkundskab. Men med
Hensyn til adskillige andre Sprog udenfor Hovedsprogene: de tre nordiske Sprog,
Hollandsk, Litauisk, Lettisk, Finsk, Ungarsk osv. maa der nu nødvendigvis
være store Mangler. Af Fagbibliografierne i Aargang 1926 er 84 russiske
og 26 andre slaviske, derimod f. Ex. kun 4 ungarske, 2 lettiske, og Finland,
Litauen, Grækenland, Mexiko og Argentina er hver kun repræsenteret med
1 Titel. Slet ikke repræsenteret er de orientalske Sprog, medens Godet
f. Ex. anfører ikke mindre end 51 japanske Fagtidsskrifter af bibliografisk
1 Sml. Collijns Bemærkninger, NTBB, 1928, S. 148.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
