Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 V. GRUNDTVIG
Interesse. Mon det alligevel ikke vilde være det rigtigste at indskrænke
Aarsbibliografien til de germanske og romanske Sprog? Det er jo dog og
vil i lange Tider sikkert kun være et forsvindende Antal af Biblioteker og
Videnskabsmænd, der giver sig af med Faglitteratur fra andre Sprog, bortset
fra Dyrkerne af de paagældende filologiske og historiske Discipliner, og de
har jo deres egne Organer at falde tilbage paa. Overhovedet maa det vel
erindres, at en »international» Bibliografi over Bibliografier ikke skal eller
kan overflødiggøre nationale eller faglige Oversigter, idet disse nødvendigvis
maa medtage meget lokalt eller ganske specielt Stof, som ikke vil være paa
sin Plads i den større Sammenhæng; Ma åles tokken maa nødvendigvis være
forskellig.
Saafremt de her udkastede Tanker om Henvisning af den løbende
(periodiske) Bibliografi til en særskilt Publikation og Indskrænkning af
retrospektive Fagbibliografier til germanske og romanske blev realiserede, vilde det
blive muligt at vinde Plads for en betydningsfuld Udvidelse af Rammerne
for Fagbibliografien, saa vist som denne, saaledes som Leyh siger i sin
Anmeldelse af Schneider (Zentralblatt 1924, S. 52) »von Stufe zu Stufe sich
vollendend schliesslich in eine rein gelehrte, darstellende
Wissenschaftsgeschichte ausmündet».1 En saadan Videnskabshistorie er af nok saa stor
Betydning for den, der vil studere et Fags litterære Historie, som uendelige
Titelkolonner i en eller anden Bibliografi. Den har ganske vist i »Isis» et
Organ, der ogsaa indeholder en fortrinlig kritisk Bibliografi fra alle Fag (om
end delvis ordnet tidshistorisk); det er dog naturligvis der først og
fremmest Fagenes indre Historie og kun sekundært den litterære Udvikling, Talen
er om. Til Videnskabshistorien slutter sig naturligt de Tidsskrifter, hvori
den nye Litteratur refereres eller anmeldes.
Endnu maa omtales den store bibliografiske Kategori »Kataloger» :
offentlige Bibliotekers, Privatsamlingers (især Auktionskataloger) og
Boghandlens (især Antikvarkataloger). Den er i det hele meget stifmoderligt behandlet
i »Internationale Bibliographie» — Antikvarkataloger overhovedet ikke
medtaget — og dog findes der, som bekendt, indenfor alle Arter af Kataloger
Fagbibliografier af stor Betydning. Naturligvis maatte der træffes et, ganske
vist ikke let, Udvalg mellem disse ret uoverskuelige Masser af delvis ganske
1 Sml. ogsaa G. Schneider, Bibliographie und Wissenschaft (i: Werden und Wirken.
Festgruss Hiersemann, Leipz. 1924, S. 335—55), og delvis ogsaa R. Fick, Die
bibliographische Schulung des Bibliothekars (Zentralbl. f. Bibliothekswesen, XLV, S. 551— 61), hvor
der ogsaa med fuld Ret klages over Bibliotekarernes ringe Deltagelse i Nutidens
bibliografiske Arbejde. I min ovf. anf. Afhandling har jeg anført en Del Exempler af
videnskabs-historiske Skrifter fra Aarene 1904—12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
