- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång XXI. 1934 /
9

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Victor Madsen: Forening for Boghaandværk og dansk Bogtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORENING FOR BOGHAANDVÆRK OG
DANSK BOGTRYK

af

VICTOR MADSEN, København

DA I JULEN 1884 Xylograf F. Hendriksen i Dagbladet »Politiken»
offentliggjorde sin Artikel »Vore Bøgers Udstyrelse», kom den deri
fremsatte stærke Kritik til at danne Udgangspunktet for en
Renæssance indenfor dansk Bogproduktion, som fik blivende Værd. Det danske
Bogtryk var paa det Tidspunkt nede i en Bølgedal, og Xylograf Hendriksens
Angreb var rettet mod Bøgernes Udstyr som Helhed. Det gjaldt ikke blot
de saakaldte »komponerede Bind», som Forlæggerne yndede at sætte om de
Bøger, de udgav, en Genre, som Bibliotekar Carl Elberling senere har viet
et særligt Kapitel i sine »Breve fra en Bogelsker», men først og fremmest
det typografiske Udstyr, som Xylograf Hendriksen havde faaet Øjet op for
ved sit Samarbejde med Bogtrykkerne, da han udgav sit udmærkede
Tidsskrift »Ude og Hjemme». Den Skrift, der almindelig var anvendt, var den
spinklest mulige, der tryktes med den blegest mulige Trykfarve. Papiret
udnyttedes af økonomiske Grunde til det yderste, saa at den frie Papirrand
indskrænkedes til et Minimum, og fra de tyske Skriftstøberier, som leverede
alt Trykmateriel, oversvømmedes Trykkerierne af stereotyperede Ornamenter,
Friser, Initialer o. 1., som traadte i Stedet for originalt Dekorationsmateriale,
og som benyttedes ganske ukritisk. F. Hendriksens Reformforsøg, som til
at begynde med vakte en Del Modstand, resulterede i Dannelsen af
»Forening for Boghaandværk», som konstitueredes den 20. Februar 1888, og
Foreningens Program fandt sit Udtryk i Lovenes første Punktum: »Foreningens
Formaal skal være at hæve Niveauet for og skærpe Fordringerne til
Bogtrykket og indbundne Bøgers Udseende her i Landet». Det var lige fra
Begyndelsen af F. Hendriksens urokkelige Overbevisning, at Maalet kun kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:14:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bokobibl/1934/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free