Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Victor Madsen: Forening for Boghaandværk og dansk Bogtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORENING FOR BOGHAANDVERK OG DANSK BOGTRYK 11
Brødskrifter. Det var en halvfed Schwabacher og en Antikva, den
saa-kaldte »Plantin». Den første benyttedes i 1905 til en Udgave af St. Bucher:
En Landsbydegns Dagbog og i flere senere Bøger, den anden benyttedes
første Gang i Carl Elberlings Breve fra en Bogelsker, udgivet i 1909.
Foreningens gyldne Periode, den Tid, da den gjorde et banebrydende
Arbejde saavel paa Bogtrykkets som paa Bogbindets Omraade, var ret
naturligt de første tyve Aar af dens Virksomhed. Da var Bogtrykket ledet ind
paa nye Baner, og der var givet Plads for Bogtrykkernes eget Initiativ.
Foreningen stod lidt i Stampe og blev overfløjet af de andre skandinaviske
Lande, særligt af Sverige. Den tog ikke nye Opgaver op, navnlig efteråt
F. Hendriksen havde forladt Formandspladsen i Foreningen, og Fagskolen
var bleven udskilt. F. Hendriksen havde aldrig kunnet forsone sig med den
stærkere og stærkere Benyttelse af Sættemaskinen. Da han i 1910 udsendte
sine Erindringer »Mennesker og Oplevelser» udtalte han i sin Omtale af
Fagskolens Virksomhed: »vi har hidtil ikke villet indlade os paa at optage
Undervisning i Maskinsætning. Vi se vor Opgave i at modarbejde den
Nedgang i Haandarbejdets Udførelse, som den moderne Udvikling fører med sig.
Derfor holder vi igjen ligeoverfor Ønsker om at begynde paa Maskinsætning,
thi denne hører maaskee til de ulykkelige Fremskridt. For min Del tror jeg,
at den maskinelle Udvikling har Midler nok til at bane sig sin Vej ogsaa
til det lille Haandværk. Efter mit Skjøn gjælder det fortrinsvis at redde og
bevare det mest mulige af Haandarbejdets Teknik, hvori dog alt det, der
virkelig er Kultur i Haandværket, er gjemt.» Bag disse lidt vemodige Ord,
der aner Maskinens Sejrsgang, ser man den gamle Mesters Kærlighed til
Haandværket, der er ved at uddø. Tanken var rigtig, fordi Sættemaskinen
paa det Tidspunkt langtfra havde naaet den Fuldkommenhed, som den senere
har naaet. Vel er det endnu saadan, at man ved Anvendelse af
Liniestøbe-Maskiner ikke kan udføre det fuldkomne Arbejde, som maa kræves, men
Monotype-Maskinen er derimod en virkelig Konkurrent, som bl. a. nu kan præstere
kneben Sats trods nogen Haandsætter.
En ny Typografi er vokset frem, den funktionelle, begyndende med
Akcidenstrykket og naaet videre til Bogen, og Architekter er begyndt at
overføre deres Theorier paa Bogtrykket. Lederen af »Meisterschule für
Deutschlands Buchdrucker» i München, Poul Renner, siger saaledes, at
Typografi er som grafisk Kunst beslægtet med de frie Kunster, men tillige
som anvendt Kunst paa det nøjeste forbundet med Architekturen.
Forening for Boghaandværk har da ment, at den, saafremt den skulde
vedblive at bestaa, maa give sig de nye Ideer i Vold, selvom den ikke, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
