Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIDRAG TIL ET TRÆSNITS HISTORIE
81
Erben, 1563, BL 13v. Derimod förekommer det ikke i Petrarca: Trost-
spiegel, ibid., 1596, hvor man efter Muspers Fortegnelse1 kunde vente at
finde det. I Trostspiegel ledsager Billedet Petrarcas Advarsel mod at söge
slet Selskab; det fremstiller en Værtshus-Scene, hvor Gæsterne ikke blot
opvartes af Skaffer og Mundskænk, men ogsaa har et Par af Venus’ Præ-
stinder til deres Tjeneste. Et saadant Billede var overordentlig anvendeligt
som Illustration i Dåtidens Litteratur, baade i den moraliserende og i den
episke, ikke mindst i Folkebøgerne.
Omkring Midten af det 16. Aarhundrede bliver de tyske Folkebøger
Genstand for Masseproduktion. Bøgerne skulde være billige, de gamle anse-
lige Udgaver i Kvart og Folio aflöstes af smaa Oktaver, og Illustrationerne
maatte afpasses derefter. Man fristes til at bruge Ordet Standardisering om
en Virksomhed som den, der udfoldedes i Frankfurt a. M. af det Bogtryk-
kerfirma, som var grundlagt af Hermann Giilfferich 1540 og efter hans
Död 1554 fortes videre af Stifsonnen Weygand Han (död 1562), senere af
dennes Son Kilian Han, som gik i Kompagniskab med sin Stiffader Tho-
mas Rebart.2 En af denne Forretnings vigtigste Forlagsartikler var Folke-
bogs-Udgaver af en Ensartethed, der ogsaa sträkte sig til Illustrationerne,
hvis Størrelse Fig. 2 angiver. Skönt månge af Billederne kunde bruges i
Flæng i flere forskellige Folkebøger, var det dog Træsnit i hundredevis, der
skulde bruges, og til Arbejdet med at tegne (og maaske ogsaa skære) disse
engagerede Giilff erich Hans Brosamer. Denne Kunstner, der antages at
være født i Aarene lige for 1510, virkede först i Magdeburg, Nurnberg og
Fulda og har formodentlig midt i 1540rne slaaet sig ned i Frankfurt; siden
er han kommet til Erfurt, hvor han rimeligvis er död kort efter 1558.3 Brosa-
mer hörer vel ikke til Illustrationskunstens store Navne, men hans Talent
har været ganske anvendeligt til den Opgave, der her var stillet ham. Som
det nærmere vil blive paavist i Danske Folkebøger, XIII, har han i adskil-
1 Musper, op. cit., S. 33 L 219.
2 Om dette Bogtrykker-Dynastis Historie se bl. a. Alexander Dietz, Frankfurter
Handelsgeschichte, III. Frankf. a. M. 1921, S. 23—26, og Johannes Boltes Udgave af Johannes
Pauli, Schimpf und Ernst, II. (= Alte Erzähler, II.) Berl. 1924, Indledningen S. *18—*21.
3 Om Brosamer se Campbell Dodgson, Catalogue of early German and Flemish
woodcuts in the British Museum, II (Lond. 1911), S. 380—95; Heinrich RÖTTINGERS to Af-
handlinger i Studien zur deutschen Kunstgeschichte, H. 213: Beiträge zur Geschichte des
sächsischen Holzschnittes (Strassb. 1921) og H. 293: Der Frankfurter Buchholz schniit 1530
—1550 (sst. 1933); Hildegard Zimmermann, Beiträge zur Bibelillustration des 16. Jahr-
hunderts. (= Beiträge zur deutschen Kunstgeschichte, H. 226.) Strassb. 1924, S. 69—76;
V. Thorlacius USSING, Nogle ældre tyske Haandtegninger i Kobberstiksamlingen;i: Kunst-
museets Aarsskrift for 1926—28. Kbh. 1929—30, S. 150—155. — Om Lorentz Benedichts Laan
af Brosamers bibelske Billeder se R. Paulli, Lorentz Benedicht (Kbh. 1920), S. xl— xli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
