Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIDRAG TIL ET TRÆSNITS HISTORIE
89
en ny Stok, grovere skaaret end den fra 1571. Billedets överste og venstre
Del er skaaret bort, men paa det bevarede Brudstykke ses det nederste af
den nye Figur, som var komponeret ind i 1571, og vi kan deraf slutte, at
Billedet er af Sækkepibe-Typen og en Kopi af det sidst omtalte Træsnit. I
Modsætning hertil er Vingaards tredie Variant (fra 1577, Fig. 4) som oven-
for nævnt kopieret efter den tyske Form, antagelig fordi Visen handier om
Fraadseri, og Kompositionen med Skafferen derför har været den mest pas-
sende. Men medens denne Stok som sagt er skaaret efter Frankfurter-Træ-
snittet 1560, har Vingaards to förste Stokke, 1571 og 1575, deres Oprindelse
i den ældre tyske Form fra 1551. Paa alle de Punkter, hvor de tyske Træ-
snit 1551 og 1560 adskiller sig fra hinanden, stemmer Vingaards Træsnit
1571 med det forstnævnte; og det, der läder sig konstatere paa det Vin-
gaardske Fragment fra 1575, viser, at dette ikke adskiller sig herfra.
Vi har nu altsaa for os tre Vingaardske Træsnit med samme Motiv: de
to omkomponerede 1571 og 1575 samt den uændrede Kopi efter Brosamer
1577.1 Der kan ikke være Tvivl om, at naar Vingaard to Gånge har ladet
skære nye Stokke af samme Billede, er det, fordi den förrige har været slidt
op. Under de större Forhold, der bestod i Frankfurt, ser man undtagelses-
vis, at en Stok er blevet fornyet, selv om den ikke har været mere i Stykker,
end at den bagefter har kunnet bruges lidt endnu, men Vingaard har næppe
raadet över saa rige xylografiske Kræfter, at han har kunnet tillade sig den
Slags Flotheder som at lade skære Dubletter, saa længe han har kunnet
hjælpe sig med det han havde. Og ved Hjælp af Træsnittene läder derför
det udaterede Fragment af De siu vise Mestere sig nogenlunde datere. Saa
længe man kun kendte Vingaards förste og tredie Variant, kunde terminus
ante quem for Fragmentet, der indeholder förste Variant, ikke sættes længere
tilbage end 1577; men med Fundet af Fortunatus’ Ark B, hvis Datering nu
ligger fast, rykkes Grænsen tilbage til 1575. Ved en fornyet Sammenligning
af Træsnittet i De siu vise Mestere med Vnge Karlis oc Drengis Speiel 1571
har jeg opdaget, at skönt Stokken er trykt bedst ud i forstnævnte Bog, fin-
des der forskellige Brist i Schatteringernes Streglag, hvoraf der ikke ses Spor
i 1571, og Fragmentet er altsaa trykt sidst. Saaledes kan den ældste kendte,
danske Udgave af De siu vise Mestere indtil videre dateres til 1571 — 75.
Den Form for Træsnittet, som Vingaard skabte men siden forlod til
Fordel for den oprindeligere, blev senere optaget paany i Rostock. Bog-
trykkeren Stephan Möllmand i denne By trykte i Begyndeisen af 1590erne
1 Det er altsaa ukorrekt, naar jeg i NTBB, III, 1916, S. 201 har kaldt dette Vingaards
tredie Træsnit for en forvansket Kopi af hans förste.
7 — 35T02. Nord. tidskr, för bok- och biblioteksväsen 1935.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
