- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årg. XXIII. 1936 /
177

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FRÅN BOK- OCH BIBLIOTEKSVÄRLDEN

177

nok blive dets Bibliotek, men dets
Bogbestand maa da fornyes fra Grunden af.» Men
hans for sin Tid nyttige »Nøgle til Dansk
Bogfortegnelse » (1913) og hans danske
Førsteforsøg paa Emneliste (1914) viser, hvorledes
hans Stræben stadig gaar ud paa at hjælpe
og retlede til folkelig Læsning ; men hans
personlige videnskabelige Interesse maatte gøre
ham interesseret overfor alle opstaaende
Impulser i Aandslivet.

1919 nedsattes et Udvalg om Oprettelse af
et Universitet i Jylland, og det var naturligt,
at Grundtvig maatte melde sig blandt dem,
der ansaa det for fordelagtigt, at det lagdes
i Jyllands Hovedstad, hvis Bibliotek kunde
danne en Basis for Studierne. 1921 udsendte
han en lille Pjece »Statsbiblioteket i Aarhus
og Universitetet i Jylland», som maaske i
Forbindelse med de forskellige Indlæg, som
den afstedkom, kan siges at være den
tilfældige Anledning til, at et Udvalg nedsattes
for at ordne de tre videnskabelige og de
andre statslige og folkelige Bibliotekers
Forhold. Udvalgets Indstilling bragte ikke de
forskellige Meninger til Tavshed, og imens
er Statsbiblioteket blevet Bibliotek for
Universitetet i Aarhus.

Det fremgaar altsaa tydeligt, at Grundtvig
har haft en meget virksom, men absolut ogsaa
vanskelig Tid; det maa dog siges, at
Biblioteket er sluppet godt ud over Kriserne,
saaledes at der ikke er Tvivl om, at den, som
nu ved Vilhelm Grundtvigs Fratræden skal
overtage dets Ledelse, kan bringe det vidt
paa de Omraader, som Ministeriet vil anse
for de nødvendige.

Vilhelm Grundtvigs personlige Følelser ved
nu at træde tilbage fra den praktiske
Virksomhed, han har ledet gennem en Menneskealder,
maa være af blandet Art, fordi Stillingen,
næsten hvor han saa hen, har frembudt
Vanskeligheder ; men at det skulde være Følelse
af Befrielse fra et tungt Besvær er ikke
tænkeligt. Snarere maa det være overvejende i
hans Sind, at de mange Besværligheder blev
besejrede; Biblioteket rykkede frem fra saa
at sige at være født i Dølgsmaal til at blive
regnet lige med de ældre Søskende og at
blive respekteret Landet over, og det havde,
hvad der tæller mere til, det særlige Held at
optage jydske og særlig aarhusianske
videnskabelige Bestræbelser under sin Varetægt.
Det ses af det Jubilæumsskrift, som Biblio-

tekets Bestaaen i 25 Aar gav Anledning til;
men det skønnes endnu bedre ved at se paa
den senere Udvikling, at det har øvet stor
Indflydelse paa det almene, det
videnskabelige og universitetsmæssige litterære Liv i
»Hovedlandet».

Naar Overbibliotekar Grundtvig har kunnet
gennemføre det, næv ner han selv den jydske
Natur, som har givet Kraft og Udholdenhed;
men snarere end at ydre Ting skulde have
inspireret til hans utrættede Pionerarbejde,
vil man dog tro, at han Livet igennem selv
har holdt Ilden vedlige paa Værkstedet. Og
Grundtvigs Værksted minder ikke om
Nutidens støjende Fabriker, snarere om en ældre
Tids hemmelighedsfulde kemiske
Laboratorier, hvor man vilde låve Guld, men i Stedet
gjorde Opdagelser, som kom Tiden til Gode.
Grundtvigs Værksted var dog ikke fyldt af
mystiske Tegn — snarere var det
Antikvarkataloger, samlet fra tidligste Ungdom, udvidet
gennem Aarene og stadig forbedret. Jeg
nævner Antikvarkatalogerne, fordi de var det
første Stof for hans bibliografiske Viden,
senere fik han Veterinær- og Landbohøjskole
biblioteket og endelig Statsbiblioteket, og jeg
tror ikke, der er ret mange Bibliotekarer, der
som han saa at sige har kunnet sine
Biblioteker paa Fingrene, og det maa være, fordi
han, foruden at være Publikumsbibliotekar
tillige er bibliografisk indstillet og gennem
flere større og mindre Arbejder har virket
paa dette Felt. Og der har vi Kildespringet
til hans praktiske Bibliotekargærning.

For en international Kreds optraadte han
første Gang i »Centralblatt» 1903 med Artiklen
»Gedanken über Bibliographie», der saa at
sige angav Maalet for hans fremtidige
Virksomhed, idet denne væsentlig kom til at dreje
sig om Fagbibliografier, 1927 slog han til Lyd
for en aarlig Publikation for Bibliografi (i
Archiv für Bibliographie), og i nærværende
Tidsskrift (1929) er han atter ude for at vække
Bibliotekarer til at interessere sig for
Fagbibliografier.

Som Fagbibliograf har han selv nedlagt et
stort Arbejde paa Forst- og Jagtliteraturens
Omraade 1901 og i Samarbejde med andre
1935—36, men ikke mindst Fortjeneste paa
sit Omraade har han indlagt sig ved sin meget
instruktive Bog »Begreberne i Sproget» (1925),
som ikke blot giver en systematisk Oversigt
over Ordforskningen i de forskellige Sprog,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 15:02:57 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bokobibl/1936/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free