Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RECENSIONER
231
Forfatteren har sat sig den Opgave at give en Bibliotekshistorie, ikke
saaledes som vi er vant til at se den, Bygningernes og Samlingernes ydre
Historie, men Bibliotekernes Historie set indefra, det vil sige, at han har
villet give en Skildring af, hvorledes Bibliotekerne og Bibliotekarerne selv
i Tidernes Løb har set paa deres Mission som Kundskabs- og
Kulturspredere, hvorledes de har røgtet den Opgave at stille Bibliotekernes Indhold i
videste Omfang til Publikums Raadighed, indtil det Øjeblik, da det fuldtud
moderne Bibliotek træder frem med det Program, der nu betragtes som
selvfølgeligt, selvom der er divergerende Meninger om, hvorledes Programmet
skal føres ud i Livet.
Forfatteren er gaaet til Værks med en uhyre Flid. Der er ikke nogen
Litteratur, der blot i nogen Grad kan belyse det foreliggende Emne, som
er ladet uænset, selv utrykt Litteratur er gennemgaaet. Denne omfattende
Læsning kan dog virke tyngende paa Fremstillingen, idet de talrige Citater
ikke er markerede som saadanne, men gaar i Flugt med Forfatterens egne
Ord. Naar man tager den Fylde af positive Oplysninger, som Bogen
indeholder i Betragtning, maa man meget undres over, at den ganske mangler
Register, hvilket er en stor Mangel og dobbelt forunderligt, da det er en
Dokumentalist, der har skrevet den. Han kan ikke paaberaabe sig, at
Indholdsfortegnelsen er mere detailleret, end det sædvanlig er Tilfældet.
Forfatteren indleder, som naturligt er, med en Omtale af de gamle
Klosterbiblioteker, hvor Læsningen af Bøgerne betragtedes som en af de
Veje, der skulde føre til Saligheden, og hvor Udtrykket Bibliotheca publica
ikke betød, at Bøgerne var til Raadighed for enhver, men benyttedes som
en Modsætning til det private Bibliotek, mit og mine Venners Bibliotek.
Begrebet offentlig har naturligvis skiftet Betydning i Aarenes Løb.
Forfatteren omtaler de teoretiske Forsøg, der er gjort, paa at ændre dette Begreb,
nævner James’ Betydning for the Bodleian Library i Oxford, og Naudé’s
Betragtninger over Ordet tilgængeligt, som fortolkes paa tre Maader,
tilgængeligt med Hensyn til Indholdet af Bøgerne, tilgængeligt for Personer og
tilgængeligt ved en overskuelig Ordning af Bøgerne. Ogsaa Leibniz’
bibliotekariske Ideer faar en indgaaende Omtale. Men der er lang Vej til
Offentlighed i moderne Forstand. Det er imidlertid her uoverkommeligt detailleret
at følge Forfatteren i hans historiske Udvikling. Jo nærmere han kommer til
vor Tid, desto større bliver de Krav, han stiller til Bibliotekerne og til
deres Personale, og klart fremgaar det, at Leibniz’ Universalprincip ikke har
hans Sympati. Idealet er for ham det moderne Specialbibliotek, frit
tilgængeligt for alle og enhver, aabent saa længe som muligt, og katalogmæssigt
gennemarbejdet indtil de mindste Detailler. Det kan derfor ikke undgaaes,
at han med denne Indstilling ser ganske ensidigt paa de mere almene
Biblioteker. Han omtaler med lidt Ringeagt de Biblioteker, der samler paa
Inkunabler, sjældne Tryk, kostbare Bogbind og Haandskrifter, men overser
ganske, at ogsaa disse Bøger har deres Kulturfunktion og tjener praktiske
Formaal. De er »Dokumenter» i egentligste Forstand. Hvormange Bog-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
