Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2(56
RECENSIONER
kan følge ham. Han gennemgaar kritisk først de gamle Kildeskrifter og
derefter de moderne Værker om dem. Han mener, at Vinland rimeligvis
har været Egnen vest for Passamaquoddy Bay i Nova Seotia, og det meget
omstridte »Hop» rimeligvis noget sydligere end Cape Cod, f. Eks. i
Barn-staple ei. Blizzard Bay, — men hvis den af P. Nørlund og andre fremsatte
Mening om et varmere Klima omkring Aar 1000 i disse Egne holder Slik,
mener han, at der er intet til Hinder for at sætle Hop noget nord for
Cape Cod. Sikkert har Prof. Hermannsson Ret i at Ordet einfætingr ikke
hør oversættes med »uniped», men at Manden, som naturligvis ikke har
været noget Monstrum, simpelt hen enten har manglet en Fod eller der
har været et eller andet i hans Dragt, som har gjort at man har kaldt
ham med dctle Ord, som findes i en rimeligvis ægte Strofe af ei
samtidigt Digt om Begivenheden. At man i Middelalderen troede, at saadanne
Skabninger virkelig eksisterede, er jo vei kendt, og i Hauksbök nævnes
udtrykkelig Einfætingaland. Prof. Hermannsson stiller sig fuldstændig
afvisende overfor de formodede nordiske Oldtidslevninger paa Amerikas
Fastland, saaledes Kensingtonstenen. Han mener heller ikke, at der er
afgjorte Beviser for at de store Opdagere i det 15. Aarhundrede, f. Eks.
Columbus cl. Caboterne, har haft noget Kendskab til Vinlandsrejserne, og
han tager Afstand fra Sofus Larsens Teorier om Pinings og Pothorsts
Rejser.
Prof. Hermannsson har med disse Bind af Islandica fortsat Arbejdet
paa den slolte Bygning, som han har Æren af at have skabt, og han har
forøget den store Taknemmelighedsgæld, som enhver nordisk Filolog og
Historiker paa disse Omraader maa staa i til ham.
Sig fus Blöndal.
Pall Eggert Olason, Skru um handritasöfn Landsbokasafnsins. Bd l—3.
Reykjavik 1918—1937. 4°.
I tre store Kvartbind foreligger her nu afsluttet en fuldstændig Kalalog
over Landsbibliotekets Haandskriftsamlinger, forfattet af den kendte
Historiker I)r. Pall Eggert Olason, tidligere Professor i Historie ved Islands
Universitet, nil Kontorchef i det isl. Finansministerium. Han har
arbejdet paa det siden 1913; han var i Aarene 1913—1921 knyttet til
Biblioteket, hvor han ledede Katalogiseringen og tog sig særlig af Haandskrifterne.
Da det maa forudsættes, at denne Haandskriftsamling ikke er særlig
kendt udenfor Island, vil det her være paa sin Plads at fortælle lidt om
dens Oprindelse og Indhold.
Grundvolden er lagt i Aaret 184(5 da Biblioteket ved Biskop Steingrim
Jönssons Død erhvervede dennes Haandskriftsamling; i denne forefandtes
tillige mange Haandskrifter stammende fra de lærde Skålholtsbiskopper,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
