Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Københavns kommunebiblioteker 1885-1935
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 346 —
berg og H. O. Lange. Begge deltok bl. a. med inniegg i en
drøftelse av bibliotekenes forhold i Politikken høsten 1907. Der
blir her kraftig fremhevet at det ikke lengere gjaldt en
filantropisk sak, men en samfundsopgave av vidtgående kulturell og
social viktighet. Blandt deltagerne i diskusjonen var også
V. Grundtvig og Haakon Nyhuus, som i en kronikk skildret det
Deichmanske bibliotek i Oslo. Under budgettbehandlingen i
Københavns bystyre samme høst blev bibliotekenes forhold
omtalt av Ove Röde, som henviste til bibliotekene i Manchester
og Oslo, og hevdet at kommunen hadde særlig opfordring til å
være rundhåndet på dette område, «t h i der var ingen
Tvivl om at intet er i saa høj Grad som
Folkebiblioteker egnet til at hæve en Bys
Kulturnivå a». Kort tid efter (i januar 1908) offentliggjorde H. O.
Lange i Tilskueren et forslag til en reform av folkebibliotekene.
og dette blev 4 år efter i det vesentlige lagt til grunn for
institu-sjonens nyordning.
Forslaget omfattet 6 punkter:
1. Istedenfor flere sideordnede biblioteker oprettes der et
centralbibliotek med filialer, ait under en mann,
stadsbibliotekarens, ledelse.
2. I systemet innlemmes Rådhusbiblioteket som en særegen
avel eling for byens historie og for dens forvaltning.
3. Centralbiblioteket utstyres med en stor lesesal, isom skäl
være åpen fra 9 morgen til 10 aften.
4. Centralbiblioteket utstyres med populærvidenskapelig
litteratur på engelsk, fransk og tysk samt et utvalg av den
beste skjønnlitteratur på disse sprog.
5. Filialbibliotekene utstyres med den mest benyttede litteratur
på dansk. Annen litteratur kan bestilles fra centralbiblioteket.
6. Personalet får en forsvarlig lønn og en virkelig utdannelse i
moderne bibliotekteknikk.
I de følgende år steg kommunens bevilgning til
bibliotekene, som i 1909 kunde åpne en ny og rummelig lesesal på
Nørrebro med 120 sitteplasser og med åpningstid fra kl. 9—1
og 4—9 alle hverdager. Til å innrede og forestå salen blev
antatt assistent ved det kgl. bibliotek, J. Aarsbo. som b1 ev den
første tjenestemann ved bibliotekene i heldagspost. Fra 1910
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
