Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Københavns kommunebiblioteker 1885-1935
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 348 —
studerværelse. Et litet skap med regnskapsbøker og arkivsaker
var hele det inventar efterfølgeren mottok. Et centralkontor
med et litet bokmagasin blev nu innredet ved et av
kretsbiblio-tekene, og den første skrivemaskin blev anskaffet og det første
kartotek påbegynt samtidig med at begynnelsen til en særlig
bokbestånd for hovedbiblioteket blev gjort. Der blev anskaffet
telefoner, et før ukjent meddelelsesmiddel ved bibliotekene. og
der blev trykt en ny hovedkatalog over den samlede bokbestånd
(1913).
Fra sommeren 1914 fikk hovedbiblioteket rummeligere lokaler
i en kommunal bygning i Gothers gade, og fra 1917 kunde det
flytte inn i sitt nuværende lokale i St. Nikolai kirke, som da
var gjenopført og skjenket byen av departementschef P. N.
Rentzmann. Ingen som k jenner det minste til moderne
biblio-tekvirksomhet i større former kan være i tvil om at disse lokaler,
vakre som de er i sig selv, må virke som en tvangstrøie anvendt
til sitt nuværende formål.
Imidlertid har Københavns kommunebiblioteker vunnet en
stadig fastere plass i byens liv. Kretsbibliotekene har fått sine
lokaleforhold vesentlig forbedret og styret har siden 1925—26
knesatt det program å arbeide for at alle bykvarterer med 10 000
innbyggere efter hvert skäl få en utlånsstasjon og at bydeler
med 50 000 innbyggere skäl ha eget kretsbibliotek med utlån
og lesesal. Også arbeidet for ny bygning for hovedbiblioteket
er i gj enge, og bibliotekets tallrike venner i og utenfor Danmark
vil enes i ønsket om at denne bygning må komme snart.
«Vi bør læse for til vore egne Erfaringer at føje andre, større,
indsigtsfuldere Menneskers Erfaringer. Vi bør læse, fordi i Videnskaben
Aarhun-dreders Arbejde og Forskning bydes os i fortættet og i afklaret Form, og
fordi vi i de skrevne Kunstværker møder en ejendommelig Skønhed og en
skønhedselskende Personlighed, som vi kun ad denne Vej kan lære at
kende. Læsningen kan give os skarpere Sans og stærkere Modtagelighed
for det værdifulde.
Og selv om Læsningen kun bringer os en uskyldig Underholdning saa
er ogsaa dette af Værd under Dagliglivets Kedsomhed og ensformige
Anstrengelse». Georg Brandes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
