Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den russiske revolution og kulturproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bolsjeviker. Det primære problem i socialismen har jo hittil
ikke været kulturproblemet, men det økonomiske
problem, fordi man mente, at den herskende kultur altid
har sin rot i de økonomiske forhold. Derfor har
socialismen kunnet betragte religion og verdensanskuelse med
en viss tolerance. Ganske visst har en materialistisk
tendens gjort sig gjældende i socialismen. Socialisterne
arbeider for den jordiske lykke og ikke for en
problematisk lykke i en hinsidig himmel. De er derfor
tilbøielige til at betragte religioner og metafysiske
verdensanskuelser, — i det hele alt, hvad der vækker
interesse for det oversanselige, — som forførende
lokkemidler, hvorved arbeidernes opmerksomhet og energi
bortledes fra det jordisk-økonomiske maal, de maa naa.
Denne tendens har bolsjevismen omsat i dogmatiske
teser, som allerede i det første skoleaar indpodes
barnene. «Der er ingen Gud» og «religion er opium for
folket» hører til de første sætninger, som suggereres
ind i barnesindet.
Men socialismen har dog ikke villet indføre en slik
verdensanskuelse ved en hensynsløs tvangs-pædagogik.
De fleste socialister har vel tænkt, at religionen og al
anden «overtro» vilde dø en naturlig død, og at en
voldelig avlivelse derfor var unødvendig. Var først den
socialistiske økonomi indført, saa vilde den dertil
svarende materialistiske verdensanskuelse indfinde sig av
sig selv. Derfor har socialismens parole hittil været:
«Religionen er privatsak». Den rettet sine angrep mot
den private eiendomsret paa det økonomiske, ikke paa
det aandelige omraade. Sine private meninger og
overbevisninger skulde individet faa beholde ubeskaaret.
Men nu kommer Bucharin og sier: Vi maa først og
fremst avskaffe den private eiendomsret paa det
aandelige omraade. Vi har gjort en feil ved at gi den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
