Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Revolution og kommunisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvorledes dette er gaat til har vi allerede berørt.
Her vil jeg kun stille det allerede anførte ind i en videre
sammenhæng: Utviklingen i Europa efter den franske
revolution stod i frihetens tegn. Den rationalisme, som
gjorde sig saa sterkt gjældende i oplysningstiden,
vedblev vistnok at præge aandslivet, men den avla
efterhaanden sit ungdommelige overmot og antok, idet den
støttet sig til den videnskabelige forskning, en kritisk,
besindig for ikke at si agnostisk holdning, som fjernet al
fanatisme, men samtidig ogsaa svækket det sociale
initiativ. Samtidig med denne videnskabelige avkjøling av
rationalismen fik evolutionsideen paa alle
erkjendelsesomraader en betydning, som i høi grad maatte svække
troen paa pludselige og revolutionære omvæltningers
betydning. Der utviklet sig en rationalisme bygget paa
aandsfriheten som videnskapens livsluft. Istedetfor
den aktive kamp mot religionen traatte en religiøs
indifferentisme, som imidlertid skilte religion og videnskap fra
hinanden. Vi fik paa denne maate i det store og hele et
frit aandsliv, men tillike et aandsliv, som blev socialt
uvirksomt, fordi religionen tapte sin indflydelse over
menneskene, og videnskapen ikke kunde erstatte denne
indflydelse med sociale motiver og impulser, sterke nok
til at overvinde de antisociale kræfter.
Det er overflødig at dvæle ved frihetsbevægelsens
frugter paa det politiske omraade: den politiske
liberalisme avfødte demokratiet og parlamentarismen, som
imidlertid er blit svækket ved utviklingen av talrike
partigrupper med deres hestebytterpolitik, og i det hele
staar temmelig magtesløs overfor vor kritiske tids sociale
problemer, som har sine røtter paa andre omraader end
det politiske og derfor kun i ringe grad kan mestres ved
politiske metoder.
Mest skjæbnesvanger blev dog frihetsbevægelsen paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
