Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Intellektualisme og revolutionisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
29
kanisme, som ved rent ytre mekaniske midler — d. v. s.
ved tvang — maa paatvinges kulturutviklingen uten
fra. Det staar m. a. o. i et rent vilkaarlig forhold til de
bærende utviklingskræfter og" maa derfor - - hvis det
ikke tilfældig skulde passe ind i det sociale liv — enten
feies bort av de sociale livskrafter eller ogsaa bevirke
opløsning og- forfald. Indser man dette, saa forstaar man
ogsaa, hvorfor rationalismen i det øieblik den optrær
som positiv kulturkraft falder tilbake paa den rent
ytre mekaniske m a g t.
I lys av dette forhold maa man betragte hele den
moderne kulturutvikling fra oplysningstiden. Den frihet,
som liberalismen har skapt, er av væsentlig negativ art
og kan derfor kim tjene kulturutviklingen ved at danne
overgangen til en høiere social syntese, en positiv orga
nisation, som da for fremtiden maa faa en lignende be
tydning som middelalderens sociale former hadde for
fortiden. Idet oplysningstidens rationalisme skilte men
nesket fra Gud og fra den religiøse livsimpuls, skilte
den ogsaa menneskene fra hverandre indbyrdes og- frem
kaldte saaledes en individualistisk kulturfase, som kun
hadde individets egoistiske interesser eller begjær at
støtte sig til. Den svækket religionens autoritet, ophæ
vet fortidens sociale tvang og formynderi, men var ute
av stand til i sit eget princip. d. v. s. i forstanden eller
fornuften, at finde en sociali sere n d e livs
kraft, som kunde samle de skilte egoistiske individer
i sociale organiske enheter, besjælet av en bærende
social aand. Denne samlende, socialiserende livskraft har
nemlig en dypere sjælekilde end forstanden, og hadde
i fortiden sit væsentligste organ i religionen. Saaledes
opløste rationalismen samfundet i en samling- sociale
atomer, som ikke kunde finde noget samlende, overindi
viduelt foreningsbaand, Og mot folgerne av denne sociale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
