Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Intellektualisme og revolutionisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I det gamle østen var som oftest alt indstillet paa
herskerens absolute autoritet. Folket bestod av slaver,
og kun en var fri: herskeren. Roms utvikling utmundet
i en absolut stat, en Moloch eller Leviathan, som slukte
al personlighet. Her blev borgernes frihet absorbert av
en absolut, men upersonlig stat. Først i den germanske
verden blev personligheten et mittpunkt for den
offentlige interesse. Germanerne vil frihet for alle og ser
derfor i staten ikke et høieste og siste maal, men et
middel til sikring av den frie personlige livsutfoldelse.
Saaledes opstod den sterke motsætning mellem
romanismen og germanismen. I katolicismen har den romerske
universalisme fundet sit religiøse uttryk. Dens
livsprinsip er absolut autoritet, inkarnert i den upersonlige
kirke. Likesom den politiske individualitet blev
betydningsløs i romerstaten, saaledes blir den religiøse
individualitet betydningsløs i romerkirken. Al indivuluel
egenart og derav flytende aandelig skaperkraft opsuges
av den upersonlige kirke og dens autoritet. Augustin
har jo engang for alle git et karakteristisk uttryk for
personlighetens forhold til den romerske universalisme
i det bekjendte ord: «Ego vero evangelio non
crederem, nisi me catholicae ecclesiae
commoveret auctoritas» («Jeg vilde ikke tro
evangeliet, hvis ikke den katolske kirkes autoritet
bevæget mig dertil»).
Saa længe germanerne trængte den opdragelse, som
det romerske stats- og religionsbegrep kunde gi dem,
indordnet de sig villig under den romerske universalisme.
Men den germanske frihetstrang kunde ikke i længden
holdes nede, og da en særegen germansk og
angelsaksisk kultur hadde utviklet sig, sprængte den
universalismens baand. Den tyske reformation var en flammende
protest mot en kirkeautoritet, som lammer det frie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
